Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
39.6.3 Ophør af indregning af derivater Derivater, som ikke er optioner, som fx terminskontrakter og swaps, kan i løbet af deres løbetid variere mellem at være et finansielt aktiv og en finansiel forpligtelse. I sådanne tilfælde opstår spørgsmålet, om det er reglerne for ophør af indregning af finansielle aktiver eller finansielle for- pligtelser, der skal benyttes med henblik på at vurdere, om der skal ske ophør af indregning af et afledt finansielt instrument. IFRS specificerer ikke, hvilke regler der skal anvendes. IFRS 9 kan fortolkes, så reglerne for ophør af indregning af finansielle aktiver skal anvendes, hvis derivatet har en positiv værdi, og at reglerne for ophør af indregning af finansielle forpligtelser skal anven- des, hvis derivatet har en negativ værdi. IASB har imidlertid ved flere lejligheder gjort det klart, at derivater, som kan have både en positiv og en negativ værdi i løbet af deres levetid, skal opfylde kriterierne for ophør af indregning for både aktiver og forpligtelser, for at der kan ske ophør af indregning.
39.7 Derivater
39.7.1 Hvad er derivater? Alle derivater er grundlæggende kendetegnet ved, at de har en værdi, som svinger baseret på en underliggende variabel, fx andre underliggende instrumenter, kontrakter, priser eller indeks. I henhold til klassifikations- og målingsreglerne i IFRS 9 skal derivater måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Hvorvidt en kontrakt regnskabsmæssigt skal behandles som et derivat eller ej har derfor stor betydning for den regnskabsmæssige behandling af kontrakten. En kontrakt, som falder ind under standardens definition af et derivat, kan imidlertid klassificeres som et sikringsin- strument, hvis kriterierne derfor er opfyldt. Derivater er kontrakter, som giver anledning til rettigheder og forpligtelser for kontraktens parter, og som overfører en eller flere finansielle risici mellem deltagerne. Finansielle instrumenter og andre kontrakter, der er omfattet af IFRS 9, skal vurderes ud fra standardens definition af et de- rivat. IFRS 9 definerer et derivat som et finansielt instrument eller anden kontrakt, som er omfat- tet af standarden, og som har alle tre nedenstående egenskaber (IFRS 9, appendiks A): 1. Kontraktens værdi ændres som følge af ændringer i en nærmere angivet variabel, ofte be- nævnt det "underliggende" instrument. Underliggende variabler kan fx være en rentesats, kurs på et finansielt instrument, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering el- ler kreditindeks. Den underliggende variabel kan også være en ikke-finansiel variabel, forudsat at denne ikke gælder specifikt for en kontrahent. 2. Kontrakten kræver ingen nettoinvestering ved indgåelsen, eller den kræver en nettoinveste- ring ved indgåelsen, som er mindre, end hvad der kræves for andre typer kontrakter, der kunne forventes at påvirkes på tilsvarende måde af ændrede markedsvilkår.
Kendetegn ved derivater
3. Kontrakten afregnes på et fremtidigt tidspunkt.
Traditionelle derivater som renteswaps, valutaterminskontrakter og finansielle terminskontrakter vil normalt være omfattet af definitionen på et derivat. Tilgodehavender fra salg, varekreditorer, lån, udlån og investeringer i obligationer vil derimod normalt ikke falde ind under definitionen af et afledt finansielt instrument. En ikke-finansiel kontrakt, som er omfattet af IFRS 9, vil normalt være omfattet af definitionen af et afledt finansielt instrument. Dette skyldes, at kontraktens værdi normalt vil variere med udviklingen i værdien på den underliggende vare eller tjenesteydelse, som skal leveres, at der typisk ikke kræves nogen investering for at indgå sådanne kontrakter, og at de normalt afregnes på et fremtidigt tidspunkt.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 583
Made with FlippingBook - Share PDF online