Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
39.7.2 Indbyggede derivater (embedded derivatives)
Et indbygget derivat er defineret som en komponent i en hybridkontrakt, som også indeholder et primært finansielt instrument, der ikke er et derivat (hovedkontrakten). En hybridkontrakt er ken- detegnet ved, at pengestrømmene i kontrakten varierer, ligesom det er tilfældet for et uafhængigt derivat, der regnskabsmæssigt måles til dagsværdi. Med andre ord vil pengestrømmene helt eller delvist ændre sig baseret på ændringer i en underliggende variabel. Indbyggede derivater kan op- stå som følge af kontraktlig praksis i visse brancher eller som følge af, at kontrahenter ønsker at justere risikoen på en standardkontrakt. Et derivat, som er knyttet til et finansielt instrument, men som er kontraktligt overdrageligt uafhængigt af dette instrument, er ikke et indbygget afledt fi- nansielt instrument, men et separat finansielt instrument. Almindelige eksempler på kontrakter, der kan indeholde indbyggede derivater, omfatter gældsin- strumenter, salgsaftaler, leasingaftaler, forsikringskontrakter og leverandøraftaler og lignende. Der kan ligeledes forekomme indbyggede derivater i et finansiel aktiv, fx en konvertibel obligation. Dette medfører, at IFRS 9 finder anvendelse på derivater, som er en komponent af en kontrakt, som falder uden for anvendelsesområdet af IFRS 9.
IFRS 9.4.3.1 Definition af indbyggede derivater
Principperne vedrørende udskillelse af indbyggede derivater har til formål at forhindre omgåelse af kravet om at måle alle derivater til dagsværdi ved at indbygge derivatet i en kontrakt, som ikke er et derivat, og dermed at sikre en ensartet regnskabsmæssig behandling af derivater.
I henhold til IFRS 9 skal derivater udskilles og regnskabsmæssigt behandles separat, når de indgår i en hybridkontrakt, hvor det primære instrument er en finansiel forpligtelse. Derivater, som er udskilt fra en hybridkontrakt skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Derimod skal derivater, som indgår i kontrakter med et finansielle aktiv (primært instrument) ikke udskilles. I de tilfælde, hvor det primære finansielle instrument er et finansielt aktiv, skal derivater ikke opdeles i separate komponenter, men klassificeres og indregnes og måles i sin helhed. Et finansielt aktiv, som ikke blot består af tilbagebetaling af en hovedstol og renter, skal derfor klassificeres til dags- værdi gennem resultatopgørelsen. IASB skriver i Basis for Conclusion til IFRS 9, at i princippet skal alle indbyggede derivater, hvor instrumentet som helhed ikke måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, udskilles og regn- skabsmæssigt behandles separat, men uddyber, at der er en praktisk undtagelse hertil, hvis det indbyggede derivat er "closely related" (nært forbundet) til det primære finansielle instrument (hovedkontrakten). Nedenstående kriterier skal alle være opfyldt for, at det indbyggede derivat skal udskilles og behandles separat: ► De økonomiske karakteristika og risici relateret til det indbyggede derivat er ikke "closely re- lated" til de af hovedkontrakten, ► Et separat instrument med de samme vilkår som det indbyggede derivat ville blive klassificeret som et derivat, og
IFRS 9.4.3.2
IFRS 9.4.3.3 "Closely related"
► Hybridkontrakten som helhed er ikke indregnet til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.
Hvis ovenstående kriterier er opfyldt, skal det indbyggede derivat udskilles fra hovedkontrakten og behandles separat. Hvis ikke kriterierne er opfyldt, behandles kontrakten i stedet som helhed. Vurderingen af ovenstående foretages ved første indregning af kontrakten.
Den første betingelse, ikke "closely-related", kan være vanskelig at vurdere. Vejledningen til IFRS 9 indeholder derfor en række eksempler, hvor økonomiske karakteristika og risici forbundet med et indbygget derivat normalt ikke anses for at være "closely-related" med hovedkontrakten, og en række eksempler, hvor økonomiske karakteristika og risici forbundet med et indbygget de- rivat normalt anses for at være "closely-related" med hovedkontrakten. Nogle af disse eksempler er gengivet i tabellen nedenfor.
IFRS 9.B.4.3.5, IFRS 9.B.4.3.8
584 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online