Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
IFRS 9.2.6 (d) henviser til kontrakter, hvor det aktiv, der købes eller sælges, "umiddelbart kan konverteres til likvide beholdninger". Begrebet "umiddelbart kan konverteres til likvide beholdnin- ger" er ikke uddybet i IFRS 9, men efter vores opfattelse kan et aktiv umiddelbart konverteres til likvide beholdninger, hvis det har såkaldte "interchangeable units" og noterede priser på et aktivt marked, som nemt kan absorbere det kvantum, som virksomheden besidder, uden væsentligt at på- virke prisen. Råvarer som strøm, olie og visse metaller handles på aktive markeder og er derfor at anse som umiddelbart konverterbare til likvide beholdninger i den udstrækning, tilgængelighe- den til markedet er tilstrækkeligt god. En vare kan altså anses for at være umiddelbart konverter- bar til likvide beholdninger i ét geografisk område, men ikke nødvendigvis i et andet. Udtryk som "praksis for" og "lignende kontrakter" er ikke eksplicit defineret i IFRS 9. Hvad angår udtrykket "praksis for", synes der at være bred enighed om, at en virksomhed ikke skal nettoaf- regne særligt mange kontrakter i likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter eller ved udveksling af finansielle instrumenter, for at det anses for praksis i virksomheden at nettoafregne. Hvad angår udtrykket "lignende kontrakter" synes det også at være accepteret, at en virksomhed skal vurdere både typen af og formålet med kontrakten. Man kan forestille sig, at en virksomhed indgår samme type kontrakt med forskellige formål, og at virksomheden placerer kontrakterne i forskellige porteføljer ud fra kontrakternes formål. Skulle der udvikle sig en praksis for nettoaf- regning i én portefølje, vil dette ikke nødvendigvis smitte af på en anden portefølje af lignende kontrakter, hvis porteføljerne har forskellige formål. Hvis kontrakterne ikke er adskilt ud fra deres formål, vil en nettoafregningspraksis dog smitte af på alle kontrakter af samme type. Endvidere kan en kontrakt ikke være indgået med henblik på "own use", hvis der er praksis i virksomheden for at nettoafregne lignende kontrakter i likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter eller ved udveksling af finansielle instrumenter. IFRS 9 henviser flere steder til en kontrahents specifikke forhold ved vurderingen af, om en kon- trakt kan nettoafregnes i likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter eller ved udveks- ling af finansielle instrumenter. Dette må forstås sådan, at vurderingen er specifik for køber og sælger. Det kan altså ske, at køber og sælger regnskabsmæssigt behandler samme kontrakt for- skelligt.
IFRS 9.2.6 (d)
"Own use"-kontrakter
At en kontrakt kan nettoafregnes i likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter eller ved udveksling af finansielle instrumenter, betyder ikke automatisk, at kontrakten er omfattet af IFRS 9. En virksomhed skal også vurdere, om kontrakten er en "own use"-kontrakt, altså om kon- trakten er indgået og fortsat besiddes med henblik på modtagelse eller overdragelse af et ikke- finansielt aktiv i overensstemmelse med virksomhedens behov for køb, salg eller forbrug. Hvorvidt en kontrakt er omfattet af "own use" -undtagelsen, beror på de faktiske omstændigheder. Enten opfylder en kontrakt kriterierne for "own use" og falder dermed uden for anvendelsesområdet for IFRS 9, eller også opfylder den ikke kriterierne for "own use" og falder dermed inden for anven- delsesområdet for IFRS 9. Virksomheder, som både indgår kontrakter med handel og "own use" for øje, kan derfor have en udfordring med at adskille kontrakter efter formål. Dette gælder sær- ligt, hvis det ved indgåelsen af kontrakten ikke er klart, hvordan kontrakten skal anvendes. Vurderingen af, om en kontrakt er en "own use" -kontrakt, skal foretages både ved indgåelse af kontrakten og løbende gennem kontraktens løbetid. En virksomhed kan eksempelvis med tiden ud- vikle en praksis for at nettoafregne kontrakter, som tidligere har været vurderet som "own use" - kontrakter, i likvide beholdninger eller andre finansielle instrumenter eller ved udveksling af finan- sielle instrumenter. En kontrakt, som tidligere har været målt til dagsværdi som et afledt finansielt instrument, kan dog ikke ændre regnskabsmæssig status til en "own use" -kontrakt uden for an- vendelsesområdet for IFRS 9, eftersom "own use" -kontrakter både er indgået og fortsat besiddes med dette formål for øje. IFRS 9 uddyber ikke, hvad der skal forstås ved, at en kontrakt er "indgået og fortsat besiddes med henblik på overdragelse af et ikke-finansielt aktiv i overensstemmelse med virksomhedens behov for køb, salg eller forbrug". En sædvanlig fortolkning af begrebet må imidlertid omfatte en vurde- ring af, om det købte eller solgte kvantum er rimeligt i forhold til virksomhedens behov.
IFRS 9.2.4 "Own use- exemption"
588 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online