Kapitel 4 Dagsværdimåling
4
Dagsværdimåling
4.1 Indledning IFRS 13 Dagsværdimåling indeholder ingen bestemmelser om, hvornår dagsværdi skal anvendes, men definerer dagsværdi og beskriver, hvordan dagsværdi skal måles, når en anden IFRS-standard stiller krav om eller tillader dagsværdimåling. IFRS 13 finder anvendelse på dagsværdimåling både for finansielle instrumenter og for øvrige aktiver og forpligtelser, som ikke er finansielle instru- menter. Eksempler på ikke-finansielle aktiver, som kan eller skal måles til dagsværdi, er investe- ringsejendomme og biologiske aktiver eller i forbindelse med gennemførsel af værdiforringelses- test ved måling af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. IASB har udstedt IFRS 13 af flere årsager. Den vigtigste var et ønske om at reducere kompleksite- ten og sikre en mere konsistent praksis ved måling af dagsværdi. Mange IFRS-standarder stiller krav om, eller tillader, at virksomheder måler aktiver og forpligtelser til dagsværdi eller, at virk- somheden giver oplysninger om dagsværdien af aktiver, forpligtelser eller egenkapitalinstrumen- ter. Før udstedelsen af IFRS 13 var retningslinjerne for, hvordan dagsværdi skulle måles, begræn- sede, og i nogle tilfælde var kravene inkonsistente. IFRS 13 har samlet kravene og præciseret reg- lerne i IFRS om måling af regnskabsposter til dagsværdi. En anden årsag var et ønske om at forbedre virksomheders oplysninger om dagsværdi. IASB har den holdning, at oplysningskravene i IFRS 13 vil hjælpe de primære regnskabsbrugere til bedre at kunne vurdere de værdiansættelsesmetoder og input, som virksomheden har anvendt i dagsvær- dimålingen. En tredje årsag til udstedelsen af IFRS 13 var et ønske om at skabe konvergens til US GAAP, hvor en ny standard om dagsværdimåling blev introduceret på samme tidspunkt som IFRS 13. IASB og FASB arbejdede sammen om at sikre, at dagsværdi har samme betydning under både IFRS og US GAAP, og at sikre ensartede retningslinjer for, hvordan dagsværdi skal måles og oplyses i årsregn- skabet. Der er stadigvæk forskelle mellem IFRS og US GAAP med hensyn til, hvornår det er påkræ- vet eller tilladt at anvende dagsværdi. De grundlæggende elementer i rammerne for måling af dagsværdi ifølge IFRS 13 er, at dagsværdi er defineret som den exit-pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. Værdimå- ling på grundlag af exit-pris gælder uafhængigt af virksomhedens hensigt om og/eller evne til at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen. Ledelsen skal i forbindelse med dagsværdimåling an- vende de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville have anvendt ved prisfastsættelsen af ak- tivet eller forpligtelsen. Dagsværdien skal som udgangspunkt være baseret på, at salget af aktivet eller overdragelsen af forpligtelsen sker på det primære marked for den type aktiv eller forpligtelse som overdrages. I forbindelse med ikke-finansielle aktiver skal ledelsen vurdere, hvad der er den bedst mulige an- vendelse af aktivet for markedsdeltagere, som ikke behøver at svare til aktivets tidligere eller nu- værende anvendelse. Ved måling af dagsværdi skal virksomheden i videst muligt omfang anvende relevante, observerbare input og i mindst muligt omfang anvende ikke-observerbare input.
4.2
Anvendelsesområde
IFRS 13 finder anvendelse, når en anden IFRS-standard end IFRS 13 tillader eller kræver måling til dagsværdi, måling baseret på dagsværdi eller oplysninger om dagsværdi.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 59
Made with FlippingBook - Share PDF online