Kapitel 40 Regnskabsmæssig sikring
40 Regnskabsmæssig sikring
40.1 Indledning De fleste virksomheder sikrer sig mod risici og træffer herunder foranstaltninger med henblik på at afdække de risici, som opstår i deres virksomhed. Når en virksomhed aktivt styrer risikoen for- bundet med fastsættelsen af fremtidige priser, satser, renter eller kurser eller ønsker at fjerne risikoen forbundet med fastsatte priser, satser, renter eller kurser, indgår derivater ofte i risiko- styringen. IFRS 9 Finansielle instrumenter indeholder omfattende regler vedrørende regnskabsmæssig sik- ring. For at en virksomhed kan anvende regnskabsmæssig sikring, skal standardens kriterier herfor være opfyldt. Disse kriterier omfatter bl.a. formel klassifikation af og dokumentation for sikrings- forholdet og for virksomhedens risikostyringsformål og -strategi i relation til sikringen. Dokumen- tationen skal omfatte identifikation af sikringsinstrumentet, den sikrede post, den afdækkede risi- kos art, samt hvordan virksomheden vil vurdere, hvorvidt sikringsforholdet opfylder kravene til sikringseffektivitet. IFRS 9 sondrer mellem tre typer sikringsforhold: sikring af dagsværdi, sikring af pengestrømme og sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed. I dette kapitel gennemgås de væsent- ligste kriterier for anvendelse af regnskabsmæssig sikring samt de tre typer sikringsforhold. Gen- nemgangen er ikke tænkt som en udtømmende fremstilling af emnet.
40.2 Risikostyringsstrategi og -formål
Formålet med regnskabsmæssig sikring er i regnskabet at præsentere virkningen af en virksom- heds risikostyringsaktiviteter, hvor finansielle instrumenter bruges til at styre eksponeringen fra bestemte risici. Anvendelsen af regnskabsmæssig sikring i forbindelse med en virksomheds risiko- styringsaktiviteter kræver en forståelse af, hvad disse aktiviteter er. IFRS 9 sondrer mellem en virksomheds risikostyringsstrategi og dens risikostyringsformål. Et af kriterierne for anvendelse af regnskabsmæssig sikring er, at disse forhold er dokumenteret. Risikostyringsstrategi og risiko- styringsformål er dermed centrale begreber i IFRS 9. En virksomheds risikostyringsstrategi fastlægges på højeste niveau, identificerer de risici, som virksomheden er eksponeret overfor, og beskriver, hvorvidt og eventuelt hvordan virksomheden håndterer dem. Virksomhedens risikostyringsstrategi er normalt beskrevet i et generelt dokument, som implementeres i form af mere specifikke retningslinjer. Risikostyringsformålet gælder derimod for et bestemt sikringsforhold. Det beskriver, hvordan netop dette sikringsinstrument, som er blevet klassificeret som sikring, bruges til at sikre netop den eksponering, der er blevet klassificeret som den sikrede post, og hvordan instrumentet benyt- tes for at gennemføre risikostyringsstrategien. Eksempelvis kan risikostyringsformålet med en ren- teswap være at "ombytte" en fast rente med en variabel rente. Dette sikringsforhold kan eksem- pelvis understøtte en risikostyringsstrategi, ifølge hvilken 40-60 % af den rentebærende gæld skal være variabelt forrentet. En risikostyringsstrategi kan dermed omfatte mange forskellige sikrings- forhold. Tabellen nedenfor viser to eksempler på sammenhængen mellem en risikostyringsstrategi og et risikostyringsformål.
IFRS 9.6.1.1, IFRS 9.B.6.5.24
Risikostyringsstrategi
Risikostyringsformål
At sikre at 40 % af den rentebærende gæld er variabelt forrentet
At klassificere en renteswap som sikringsinstrument i en dagsværdisikring af en bestemt fastforrentet finan- siel forpligtelse At klassificere en valutaterminskontrakt som sikringsin- strument i en valutasikring af de første 100 USD i salg, som realiseres i marts det følgende år
At afdække op til 70 % af valutarisikoen forbun- det med fremtidigt salg i USD i op til 12 måneder
590 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online