Kapitel 40 Regnskabsmæssig sikring
En virksomhed skal vurdere, hvorvidt sikringsforholdet opfylder kravene til sikringseffektivitet, ved indgåelsen af sikringsforholdet og løbende. Den løbende vurdering skal som minimum foreta- ges ved hvert regnskabsårs afslutning eller i tilfælde af en væsentlig ændring i de omstændigheder, der påvirker kravene til sikringseffektivitet, alt efter hvilken begivenhed der indtræder først. Vur- deringen omfatter forventningerne til sikringseffektiviteten og er derfor kun fremadrettet. Det angives ikke nærmere i IFRS 9, hvordan en virksomhed skal vurdere, hvorvidt et sikringsfor- hold opfylder kravene til sikringseffektivitet, men det fremgår af standarden, at virksomheden skal anvende en metode, der tager højde for sikringsforholdets relevante karakteristika, herunder kil- derne til sikringsineffektivitet. Metoden kan, afhængigt af disse faktorer, være en kvalitativ eller en kvantitativ vurdering.
Økonomisk sammenhæng
Tabellens første krav til sikringseffektivitet er, at der skal være en økonomisk sammenhæng mel- lem sikringsinstrumentet og den sikrede post. En økonomisk sammenhæng er mere end blot en korrelation. Kravet betyder, at sikringsinstrumentets og den sikrede posts værdi generelt bevæger sig i modsatte retninger som følge af den samme risiko (den sikrede risiko). Der skal derfor være en forventning om, at værdien af sikringsinstrumentet og værdien af den sikrede post systematisk ændrer sig i modsatte retninger som følge af ændringer i den sikrede risiko. I nogle tilfælde vil det være enkelt at afgøre, om der er en økonomisk sammenhæng mellem sik- ringsinstrumentet og den sikrede post. Det vil være tilfældet med en valutaterminskontrakt, når der er sammenfald mellem valuta, beløb, sikringsforholdets løbetid og eksponering samt andre centrale vilkår. Standarden beskriver, at når de centrale vilkår (såsom det nominelle beløb, løbeti- den og det underliggende instrument) for sikringsinstrumentet og den sikrede post fx er de samme eller ligger tæt op ad hinanden, kan det være muligt for en virksomhed ud fra en kvalitativ vurde- ring af disse centrale vilkår at vurdere, at sikringsinstrumentet og den sikrede post har værdier, som generelt vil bevæge sig i modsatte retninger som følge af den samme risiko, og derfor at der er et økonomisk forhold mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet. I andre situationer vil der være behov for en kvantitativ vurdering for at kunne afgøre, at der er et økonomisk forhold mellem den sikrede post og sikringsinstrumentet. Selvom vurderingen af sikringsforholdets effektivitet ofte kan foretages på baggrund af en kvali- tativ vurdering, vil selve den regnskabsmæssige behandling af sikringsforholdet kræve en bereg- ning af ændringen i både sikringsinstrumentets og den sikrede posts værdi og pengestrømme. Dette omfatter ikke blot en beregning af sikringsinstrumentets og den sikrede posts regnskabs- mæssige værdier, men også en beregning af ændringer i sikringsinstrumentets og den sikrede posts værdier og pengestrømme ved sikring af pengestrømme for at kunne vurdere, hvor stor en del af ændringen i værdien af sikringsinstrumentet, der er effektiv sikring og derfor skal indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i sikringsreserven i egenkapitalen.
IFRS 9.B6.4.4
Kreditrisiko
Det andet krav om, at kreditrisiko ikke er styrende for værdiændringer på sikringsinstrumentet, vil ikke være opfyldt for et instrument, hvis modparten i derivatet er ved at gå konkurs med det re- sultat, at der er væsentlig usikkerhed om, hvorvidt sikringsgevinsterne kan realiseres. Når kredit- risikoen dominerer værdiændringerne, kan regnskabsmæssig sikring ikke anvendes. "Dominerer" er imidlertid et forholdsvis stærkt begreb, og selvom begrebet ikke defineres eller kvantificeres i IFRS 9, vil en mindre påvirkning fra kreditrisikoen ikke i sig selv være til hinder for anvendelse af regnskabsmæssig sikring. Kreditrisiko henviser til både risici relaterede til sikringsinstrumentet, modpartsrisikoen og virksomhedens egen kreditrisiko. Sikringsrate Det vil i de fleste sikringsforhold ikke være relevant at benytte et andet forhold mellem mængden af sikringsinstrumentet og mængden af den sikrede post end 1:1. Hvis en virksomhed har et fast- forrentet lån på 100 mio. kr. og ønsker at ændre renteeksponeringen til en variabel rente gennem en renteswap, sker dette næsten altid ved at indgå en renteswap for et beløb på 100 mio. kr. For "almindelige" rentesikringsaftaler er det også vanskeligt at forestille sig, at et andet beløb for
Kreditrisiko må ikke være styrende
592 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online