Kapitel 40 Regnskabsmæssig sikring
sikringsinstrumentet end 100 mio. kr. skulle kunne forbedre sikringsforholdets effektivitet. Tilsva- rende gælder det for valutasikringsaftaler, at mængden af sikringsinstrumentet sædvanligvis sva- rer til mængden af den sikrede post, hvilket også er det, der giver den bedste effektivitet i sikrings- forholdet. Det kan imidlertid være relevant at benytte et andet mængdeforhold end 1:1 ved fx sikring af råvareprisrisiko med iboende ineffektivitet, hvis sikringsinstrumentets prisfølsomhed i forhold til den sikrede risiko er forskellig fra den sikrede posts prisfølsomhed. Et sikringsinstrument, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, skal regnskabsmæssigt behandles i henhold til hovedreglerne i IFRS 9. Hvis kun en del af et finansielt instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, gælder reglerne for regnskabsmæssig sikring kun for den del af instrumen- tet, som er klassificeret som sådant.
I det følgende vil de kriterier, der skal være opfyldt for at kunne anvende regnskabsmæssig sikring, og de sikringstyper, som er tilladt i henhold til IFRS 9, blive nærmere uddybet.
40.4 Sikrede poster
IFRS 9 fastlægger klare kriterier for, hvilke poster der kan indgå i et sikringsforhold, hvilke er:
IFRS 9.6.3.1
Sikret post
Eksempel
Indregnede aktiver og forpligtelser
Tilgodehavender, aktier, varebeholdninger og lån
Ikke-indregnede faste aftaler
Fast aftale om køb af råvarer eller et skib i USD
Højst sandsynlige forventede transaktioner
Højst sandsynlige forventede salgsindtægter i GBP
Nettoinvestering i udenlandsk virksomhed
Valutaeksponering knyttet til et datterselskab i Dan- mark med EUR som funktionel valuta
Den sikrede post skal kunne måles pålideligt og kan være en enkelt post, en gruppe af poster, herunder en nettoposition eller en komponent af en post.
IFRS 9.6.3.2- 3
Eftersom regnskabsmæssig sikring knytter sig til periodisering af gevinster og tab på sikringsin- strumenter og sikrede poster, skal der foreligge en risiko, der specifikt kan identificeres og måles. Denne risiko skal kunne påvirke resultatet i positiv eller negativ retning i indeværende eller frem- tidige perioder. En post eller en risiko, som ikke kan påvirke resultatet, kan med andre ord ikke indgå i et sikringsforhold. Et eksempel herpå er den valutarisiko, der knytter sig til et indregnet skib, som virksomheden planlægger at benytte som led i sine egne aktiviteter i hele skibets levetid. Selvom valutakursændringer kan påvirke skibets værdi, er dette ikke en værdiændring, som kan påvirke resultatet, da skibets kostpris, som indregnes i fremtidige perioder gennem afskrivninger, beregnes med udgangspunkt i den historiske valutakurs. Følgelig kan virksomheden ikke anvende regnskabsmæssig sikring i en sikring af valutarisikoen forbundet med skibets værdi, efter at skibet er anskaffet. At være udsat for generelle forretningsmæssige risici opfylder ikke kriterierne for regnskabsmæs- sig sikring, eftersom en sådan risiko ikke anses for at kunne måles pålideligt. Af samme årsag kan en forpligtelse til at overtage en virksomhed ved en virksomhedssammenslutning kun være en sik- ret post for så vidt angår valutarisici.
IFRS 9.B6.3.1
Eksempler på poster og risici, som kan være sikrede poster:
Eksempler på sikrede poster
► Valutarisici vedrørende monetære poster i fremmed valuta
► Valutarisici vedrørende højst sandsynlige forventede transaktioner
► Valutarisici vedrørende nettoinvesteringer i selvstændige udenlandske virksomheder
EY | IFRS og danske årsrapporter | 593
Made with FlippingBook - Share PDF online