Kapitel 40 Regnskabsmæssig sikring
som sikringsinstrument, vil den sikrede risiko være spotkursen. Hvis en valutaterminskontrakt be- nyttes som sikringsinstrument, kan terminskursen også klassificeres som den sikrede risiko. Det sidste betyder, at også en valutaterminskontrakts terminsdel kan indregnes i anden totalindkomst og akkumuleres i egenkapitalen som en effektiv del af sikringen, hvis sikringsforholdet er defineret sådan, at det er risikoen for ændringer i terminskursen, der er klassificeret som den sikrede risiko. Sikringsinstrumentet kan holdes af en hvilken som helst virksomhed inden for koncernen, uaf- hængig af den funktionelle valuta for det selskab, som holder sikringsinstrumentet. Dette gælder uafhængigt af, om sikringsinstrumentet er et afledt eller et ikke-afledt finansielt instrument. Hvis et afledt finansielt instrument benyttes som sikringsinstrument, skal derivatets valutaer være de funktionelle valutaer for de to enheder, som skaber den sikrede risiko (den udenlandske enheds funktionelle valuta og den funktionelle valuta for det moderselskab, som sikrer risikoen). Det be- løb, som skal reklassificeres fra egenkapitalen ved afhændelse af investeringen, reguleres af IFRS 9 for så vidt angår sikringsinstrumentet, og af IAS 21 for så vidt angår den sikrede post. Det betyder, at konsolideringsmetoden vil kunne påvirke det beløb, som den individuelle virksomhed skal reklassificere, og at beløbet, som skal reklassificeres, kan afvige fra de beløb, som benyttes i effektivitetsvurderingen.
IFRIC 16.17
40.10 Interne sikringsforhold
En nettoposition kan sikres mod valutarisici i henhold til IFRS 9, men i praksis er dette kompliceret at gennemføre. Sikring på nettobasis er imidlertid almindeligt anvendt, specielt i koncerner med en central risikostyringsfunktion, hvor også interne sikringstransaktioner ofte benyttes til at af- dække risici. Der er flere måder at håndtere dette på. Figuren nedenfor illustrerer en almindeligt anvendt måde at håndtere valutarisici på inden for en koncern. Interne sikringsinstrumenter benyttes til afdække risici, der skal sikres eksternt. Datter- virksomhederne i en koncern kan fx være forpligtet til at indgå interne sikringskontrakter med modervirksomheden, hver gang de indgår en kontrakt, som medfører en valutarisiko.
Sikring af netto- positioner i koncerner
Modervirksomheden får på denne måde et overblik over den eksisterende valutarisiko og identifi- cerer ved at modregne de forskellige kontrakter mod hinanden nettopositionen i hver enkelt va- luta. Derefter kan en ekstern sikringskontrakt indgås med henblik på at afdække denne risiko. På denne baggrund kan det forekomme vanskeligt at opfylde kravene til regnskabsmæssig sikring i IFRS 9, bl.a. fordi det kun er derivater med en ekstern modpart, som opfylder kravene til sikrings- instrumenter.
IFRS 9.6.2.3 Kræver ekstern modpart
EY | IFRS og danske årsrapporter | 601
Made with FlippingBook - Share PDF online