Kapitel 41 Finansielle instrumenter – oplysninger
fra modifikation, amortiseret kostpris før modifikationen, og den regnskabsmæssige værdi af mo- dificerede finansielle aktiver på balancedagen.
Der skal oplyse om virksomhedens maksimale kreditrisiko uden hensyntagen til modtagne sikker- heder. Dertil skal virksomheden beskrivelse modtagne sikkerheder og garantistillelser, herunder forklare væsentlige ændringer eller forringelse af de modtagne sikkerheder i regnskabsperioden, og for hvilke finansielle instrumenter virksomheden ikke har indregnet forventede kredittab, som følge af de modtagne sikkerheder.
IFRS 7.35K
Der skal oplyses om det kontraktuelle udestående beløb for finansielle aktiver, som er nedskrevet i løbet af regnskabsperioden.
IFRS 7.35L
Krediteksponering
For at give de primære regnskabsbrugere en forståelse af virksomhedens krediteksponering, skal der gives oplysninger pr. credit risk rating grades, brutto regnskabsmæssige værdier og kreditek- sponering fra lånetilsagn og finansielle garantier.
IFRS 7.35M
Oplysninger om krediteksponering kan gives i en tabsmatriks for tilgodehavende fra salg, kontrakt- aktiver og leasingtilgodehavender.
IFRS 7.35N
For øvrige finansielle instrumenter, men hvor expected credit loss-modellen ikke anvendes til ind- regning af nedskrivninger til tab, skal oplyses om maksimal kreditrisikoeksponering pr. klasse af instrumenter, samt sikkerhedsstillelser, pantsætninger, m.v., samt disses forventede reducering af kreditrisici.
41.8.2 Likviditetsrisiko
Virksomheden skal først og fremmest fremlægge en forfaldsanalyse af finansielle forpligtelser, som ikke er derivater, så de primære regnskabsbrugere kan forstå virksomhedens fremtidige for- pligtelsers forfald, og dermed virksomheden likviditetsbehov. Dertil skal oplyse en forfaldsanalyse af derivater. Forfaldsanalysen af derivater skal omfatte de kontraktlige restløbetider for derivater, for hvilke kontraktlige løbetider er væsentlige for forståelsen af tidspunktet for pengestrømmene, eksempelvis sikringsinstrumenter, som virksomheden planlægger at holde til udløb. Virksomheden skal ligeledes fremlægge en forfaldsanalyse af de finansielle aktiver, der besiddes til styring af likviditetsrisikoen, hvis denne oplysning er nødvendig for at forstå likviditetsrisikoen. Forfaldsana- lyserne skal omfatte alle ikke-diskonterede pengestrømme inkl. rentebetalinger, og kan derfor ikke nødvendigvis afstemmes til forpligtelser indregnet i virksomhedens balance. Periodeangivelserne i analysen bør tilpasses til den enkelte virksomhed ud fra, hvad der giver den mest relevante information, fx indenfor 1 år, 1-3 år, 3-5 år og efter 5 år. Hvor modparten har valgmuligheder i forhold til indløsningstidspunkt, skal løbetidsanalysen afspejle det tidligst mulige indløsningstidspunkt. Det betyder bl.a., at en banks anfordringsindskud vil havne i gruppen med den korteste restløbetid, da disse i de fleste tilfælde kan ophæves uden varsel.
IFRS 7.39 Likviditets- risici – forfalds- analyse
41.8.3 Markedsrisiko
En virksomhed skal fremlægge en følsomhedsanalyse for hver type markedsrisiko, som virksom- heden er udsat for ved regnskabsårets afslutning, med angivelse af hvordan resultatet og egenka- pitalen ville være blevet påvirket af ændringer i den relevante risikovariabel, som var rimeligt sandsynlig på det tidspunkt. Virksomheden skal også oplyse, hvilke metoder og forudsætninger der er lagt til grund ved udarbejdelsen af følsomhedsanalysen. Markedsrisiko er defineret som risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedskurser. Markedsrisiko omfatter renterisiko, valutarisiko og anden prisrisiko, fx aktiekursrisiko og råvareprisrisiko.
IFRS 7.40-42 Markedsrisici
EY | IFRS og danske årsrapporter | 617
Made with FlippingBook - Share PDF online