IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 4 Dagsværdimåling

I hvilket omfang en begrænsning på salget eller anvendelsen af et aktiv har indvirkning på dags- værdien vil ifølge IFRS 13 afhænge af, om begrænsningen betragtes som et karakteristikum ved aktivet eller ved virksomheden, som ejer aktivet. En begrænsning, som skal overdrages sammen med aktivet i et påtænkt salg, vil derfor som ud- gangspunkt blive anset for at være et karakteristikum ved aktivet og vil derfor sandsynligvis blive taget i betragtning af markedsdeltagere ved værdiansættelsen af aktivet. En begrænsning, som er specifik for den virksomhed, der ejer aktivet, vil derimod ikke blive over- draget sammen med aktivet i et påtænkt salg og vil derfor heller ikke blive taget i betragtning ved værdiansættelsen af aktivet. Hvorvidt en begrænsning er et karakteristikum ved aktivet eller ved den virksomhed, der ejer ak- tivet, vil i nogle tilfælde bero på en vurdering af de kontraktmæssige vilkår. I andre tilfælde vil det være nødvendigt at foretage et skøn på baggrund af de konkrete forhold og omstændigheder. Ek- semplet nedenfor illustrerer en situation, hvor begrænsningen er et karakteristikum ved aktivet, som dermed skal tages i betragtning ved værdiansættelsen af aktivet.

Begræns- ninger vedrørende virksomheden

Eksempel på begrænsninger der vedrører aktivet

En virksomhed ejer aktier, der ikke kan sælges i en nærmere angivet periode. Begrænsningen er knyttet til aktierne og er ikke afhængig af, hvem der ejer aktierne. Dagsværdien af aktierne vil i så fald blive opgjort som dagsværdien af identiske aktier uden begrænsninger i et aktivt marked med fradrag af virkningen af begrænsningen. Den fratrukne virkning er den rabat, markedsdel- tagere ville forlange for ikke at kunne afhænde aktien i et aktivt marked inden for den nærmere angivne periode. Rabatten vil bl.a. afhænge af begrænsningens art og varighed.

4.5

Identifikation af det primære (eller mest fordelagtige) marked

I henhold til IFRS 13.16 og appendiks A til IFRS 13 forudsætter en dagsværdimåling, at transakti- onen sker enten:

► på det primære marked – det vil sige markedet med den største volumen og det højeste aktivi- tetsniveau for aktivet eller forpligtelsen, eller ► hvis der ikke er et primært marked, på det mest fordelagtige marked – det vil sige markedet, som maksimerer det beløb, der ville være blevet modtaget ved at sælge aktivet, eller som minimerer det beløb, som skulle have været betalt ved at overdrage forpligtelsen, efter at der er reguleret for transaktions- og transportomkostninger. Som udgangspunkt er markedet, hvor virksomheden oftest gennemfører transaktioner, også det marked, der har den største volumen og bedste likviditet. I sådanne tilfælde vil det primære marked normalt også være det mest fordelagtige marked.

64 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online