Kapitel 4 Dagsværdimåling
virksomheden i at sælge på målingstidspunktet. Selvom en sådan begrænsning kan have indflydelse på fastsættelsen af dagsværdien, vil begrænsningen ikke forhindre, at målingen baseres på et hy- potetisk salg af værdipapiret. En normal transaktion forudsætter, at der har været tilstrækkelig markedseksponering, så mar- kedsdeltagerne har tilstrækkelig viden om aktivet eller forpligtelsen. Dette betyder ikke, at den hypotetiske transaktion skal antages at finde sted på et fremtidigt tidspunkt, men at en tilstræk- kelig markedsaktivitet har fundet sted på målingstidspunktet.
Eksempel på en hypotetisk transaktion
En virksomhed skal omvurdere et aktiv til dagsværdien på balancedagen, den 31. december 20#1. Den normale markedsaktivitet (bl.a. markedsføring og due diligence) for at få solgt aktivet varer seks måneder. Aktivets dagsværdi skal ikke baseres på den pris, virksomheden forventer at få for aktivet i juni 20#2. Dagsværdien skal baseres på den pris, virksomheden ville have mod- taget den 31. december 20#1, under forudsætning af at en tilstrækkelig markedsaktivitet alle- rede havde fundet sted.
4.8 Prisen Dagsværdi er i henhold til IFRS 13.24 prisen opnået ved at sælge et aktiv eller betalt for at over- drage en forpligtelse i en normal transaktion på det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris), uanset om den pågældende pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode. IFRS 13 stiller krav om, at virksomheden skal anvende den pris, som bedst afspejler dagsværdien, hvilket kræver en række skønsmæssige vurderinger. Når en virksomhed har valgt, hvilken pris der skal anvendes til at måle dagsværdien, fremgår det klart af IFRS 13, at denne pris ikke skal regu- leres for transaktionsomkostninger. Transaktionsomkostninger omfatter imidlertid ikke transport- omkostninger.
IFRS 13.25- 26
4.8.1 Transaktionsomkostninger
Transaktionsomkostninger er defineret som omkostningerne i forbindelse med at sælge et aktiv eller overdrage en forpligtelse på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen, og som er direkte knyttet til afhændelsen af aktivet eller overdragelsen af forplig- telsen. Desuden skal der være tale om meromkostninger, dvs. det skal være omkostninger, som ikke ville være påløbet, hvis beslutningen om at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ikke var blevet truffet. Dagsværdien skal ikke reguleres for transaktionsomkostninger, dvs. transaktionsomkostninger indgår ikke i dagsværdimålingen. Dette skyldes, at transaktionsomkostninger ikke er et kendetegn ved aktivet eller forpligtelsen, men derimod er et kendetegn ved selve transaktionen. Selvom transaktionsomkostninger ikke skal indgå som en regulering af dagsværdien, skal en virksomhed tage hensyn til størrelsen af transaktionsomkostningerne ved beslutningstagning om, hvad der er det mest fordelagtige marked, hvis der ikke er et primært marked. Selvom transaktionsomkostninger ikke indgår i dagsværdien, som denne er defineret i IFRS 13, kan andre standarder indeholde krav om, at transaktionsomkostninger skal indgå i den regnskabs- mæssige værdi. Dette er fx tilfældet i forbindelse med biologiske aktiver, som ifølge IAS 41 skal måles til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger.
IFRS 13 Appendix A
66 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online