Kapitel 4 Dagsværdimåling
led i en værdiforringelsestest efter IAS 36 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill , kan det være relevant at skønne dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger.
De principper, som er beskrevet i tidligere afsnit, finder også anvendelse på ikke-finansielle akti- ver. Derudover skal en dagsværdimåling af et ikke-finansielt aktiv afspejle den højeste og bedste anvendelse af et aktiv fra en markedsdeltagers synspunkt.
4.9.1 Højeste og bedste anvendelse Den højeste og bedste anvendelse af et aktiv fastsætter den værdiansættelsesforudsætning, der skal anvendes til at måle dagsværdien af ikke-finansielle aktiver. Denne forudsætning finder ikke anvendelse på finansielle aktiver og forpligtelser. Værdiansættelsesforudsætningen indebærer, at den højeste og bedste anvendelse tager hensyn til, hvorvidt en markedsdeltager ville have anvendt det ikke-finansielle aktiv separat eller i kombination med andre aktiver. Den højeste og bedste anvendelse kan være den aktuelle anvendelse af aktivet eller en alternativ anvendelse af aktivet.
Dagsværdimålinger af ikke-finansielle aktiver tager hensyn til markedsdeltageres evne til at frem- bringe økonomiske fordele ved at anvende aktivet mest og bedst muligt eller ved at sælge det til en anden markedsdeltager, som ville anvende aktivet mest og bedst muligt.
IFRS 13.27
Højeste og bedste anvendelse henviser til markedsdeltagernes anvendelse af et ikke-finansielt ak- tiv, som ville maksimere værdien af aktivet eller gruppen af aktiver og forpligtelser (fx en forret- ningsenhed), hvor aktivet ville blive anvendt.
IFRS 13.27 Højeste og bedste anvendelse
Ved vurderingen af, hvad der er den højeste og bedste anvendelse af et aktiv, ses på følgende forhold:
A) En anvendelse, der er fysisk mulig, tager hensyn til aktivets fysiske kendetegn, som markeds- deltagerne tager i betragtning, når aktivet prisfastsættes (fx en ejendoms beliggenhed eller størrelse). B) En anvendelse, der er lovlig i juridisk henseende, tager hensyn til eventuelle lovmæssige be- grænsninger ved brugen af aktivet, som markedsdeltagere tager i betragtning, når aktivet prisfastsættes (fx områderegulering gældende for en ejendom). C) En anvendelse, der er finansielt opnåelig, tager hensyn til, hvorvidt en anvendelse af aktivet, der er fysisk mulig og lovlig i juridisk henseende, frembringer tilstrækkelige indtægter eller pengestrømme (under hensyntagen til omkostningerne ved at konvertere aktivet til den på- gældende anvendelse) til at resultere i et investeringsafkast, som markedsdeltagerne ville kræve fra en investering i det pågældende aktiv anvendt på den pågældende måde. Virksomhedens anvendelse af et aktiv anses ifølge IFRS 13 for at være den højeste og bedste an- vendelse, medmindre markedet eller andre faktorer tyder på, at aktivets værdi kunne maksimeres, hvis det blev anvendt på en anden måde. Da den højeste og bedste anvendelse af et aktiv skal fastsættes ud fra markedsdeltagernes forventninger, skal regnskabsaflæggere ved analysen af dagsværdi vurdere, om der findes en anden anvendelse af et aktiv. Denne vurdering behøver imid- lertid ikke være udtømmende, og det er ikke nødvendigt at se på alle mulige alternativer. Et skøn er påkrævet ved vurderingen af de andre anvendelser, markedsdeltagere ville have taget i betragt- ning ved prisfastsættelsen af aktivet. En vurdering af, hvad der er fysisk muligt, lovligt i juridisk henseende og finansielt opnåeligt, indgår i denne vurdering. Begrebet højeste og bedste anvendelse er vigtigt, hvis en IFRS-standard kræver indregning af et ikke-finansielt aktiv til dagsværdi, fx ved indregning af aktiver, der er overdraget i en virksomheds- sammenslutning i overensstemmelse med IFRS 3. En virksomheds planlagte anvendelse af et aktiv behøver ikke være identisk med markedsdeltageres anvendelse af aktivet. Når dette er tilfældet, kan det medføre forskelle mellem transaktionsprisen og dagsværdien målt i overensstemmelse
IFRS 13.29- 30
68 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online