IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 5 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser

Beskyttelsesrettigheder kan eksempelvis være rettigheden til at:

► Forhindre iværksættelse af aktiviteter, som i væsentlig grad vil skade kreditværdigheden af virksomheden til skade for investoren ► Godkende større investeringer i virksomheden (højere end det beløb, som anvendes i virksom- hedens normale drift)

► Godkende udstedelse af ny egenkapital eller nye gældsinstrumenter

► Nedlægge veto for transaktioner mellem virksomheden og en nærtstående part.

Om en vetoret er en beskyttelsesrettighed eller en rettighed der har substans, afhænger af, om vetoretten vedrører ændringer i virksomhedens forretnings- og finansieringspolitikker, som i væ- sentliggrad påvirker virksomhedens afkast.

5.4.3 Stemmerettigheder Normalt opnås kontrol gennem stemmerettigheder. Forudsat at der ikke foreligger aftaler eller lignende forhold, som er afgørende for beslutningerne, vil en investor med et flertal af stemme- rettighederne (mere end 50 %) normalt have bestemmende indflydelse.

Eksempel på stemmerettigheder

Investor A

Investor B

49 %

51 %

Virksomhed C

Med 51 % af stemmerne vil Investor A som udgangspunkt blive anset for at have kontrol over Virksomhed C.

Der kan dog være tilfælde, hvor flertallet af stemmerne ikke giver Investor A kontrol. Hvis der fx foreligger en aftale, der giver Investor B ret til at træffe beslutninger om relevante aktiviteter, vil det kunne give Investor B kontrol over Virksomhed C. Det kan også tænkes, at Virksomhed C er sat under administration som følge af en konkurs, hvilket vil føre til, at Investor A's stemme- rettigheder næppe kan anses for at være reelle og have substans.

I de fleste tilfælde, når indflydelse over de relevante aktiviteter er kontrolleret af stemmerettighe- der, der medfører at ejeren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast, er det den investor, der ejer flertallet af stemmerettigheder, som har kontrol. I nogle tilfælde er vurderingen derimod mere kompliceret, fx når der foreligger potentielle stem- merettigheder eller når ingen investor ejer flertallet af stemmerettighederne. Disse scenarier kræ- ver detaljeret analyse for at vurdere hvilken, hvis nogen, investor der har kontrol.

86 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online