Kapitel 5 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser
Eksempel på fritagelse for koncernregnskabspligten
A (ultimativ moder)
B (moder i underkoncern)
C
D
E
F
Virksomhed A er en dansk virksomhed, der udarbejder et koncernregnskab, som omfatter alle dattervirksomheder (virksomhederne B til F). Virksomhed B er modervirksomhed i underkoncer- nen, som består af dattervirksomhederne E til F. Da Virksomhed A udarbejder koncernregnskab, kan Virksomhed B vælge at benytte sig af fritagelsen fra pligten til at udarbejde koncernregnskab (forudsat at de øvrige vilkår i årsregnskabsloven også er opfyldt).
5.8.2 Investeringsvirksomheder
Virksomheder, der opfylder definitionen på en investeringsvirksomhed, er fritaget for konsolide- ringspligten. Fritagelsen indebærer, at dattervirksomheder ikke skal konsolideres men måles til dagsværdi med værdiregulering gennem resultatopgørelsen. Denne fritagelse gælder dog ikke for dattervirksomheder, der yder investeringsrelaterede tjenesteydelser, fx kapitalforvaltningstjene- ster, investeringsrådgivning m.v., til investeringsvirksomheden eller til andre. Sådanne dattervirk- somheder skal konsolideres på sædvanlig vis. Hvis en investeringsvirksomhed ikke har sådanne dattervirksomheder og måler alle sine dattervirksomheder til dagsværdi, skal investeringsvirksom- heden ikke udarbejde et koncernregnskab. En investeringsvirksomhed er en virksomhed, som modtager midler fra en eller flere investorer for at udføre investeringsforvaltningstjenester for denne eller disse investorer, som over for sin eller sine investorer forpligter sig til kun at investere med henblik på at opnå kapitalgevinst, investe- ringsafkast eller begge, og som måler og evaluerer resultatet af alle væsentlige investeringer til dagsværdi. Alle relevante forhold skal tages i betragtning, herunder formålet med og udformnin- gen af virksomheden, når man vurderer, om en virksomhed opfylder definitionen på en investe- ringsvirksomhed.
IFRS 10.27- 30
Ved vurderingen af, om en virksomhed kan anses for at være en investeringsvirksomhed, skal den vurdere, om den har følgende typiske egenskaber for investeringsvirksomheder:
Den har mere end én investering
►
Den har mere end én investor
►
► Den har investorer, som ikke er nærtstående parter
► Den har ejerandele i form af egenkapitalinstrumenter eller lignende kapitalandele.
Disse typiske egenskaber er ikke absolutte, og man kan forestille sig investeringsvirksomheder, som ikke opfylder alle disse krav. I så fald skal investeringsvirksomheden oplyse om årsagen til, at den alligevel konkluderer, at virksomheden skal anses for at være en investeringsvirksomhed. Konsolideringsfritagelsen gælder kun virksomheder, der selv betragter sig som en investerings- virksomhed. Dette medfører, at modervirksomheden til investeringsvirksomheden ikke kan an- vende den samme konsolideringsfritagelse, medmindre modervirksomheden selv anses for at være
94 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online