Kapitel 5 Koncernregnskaber og minoritetsinteresser
Tilgang 1 kan også anvendes, hvis virksomheden ikke har aktivt ejerskab over ejerandelene, men vælger en regnskabspraksis, hvor IAS 32 har forrang frem for IFRS 10.
Når det vurderes, at modervirksomheden har adgang til afkastet for ejerandelene omfattet af put- optionen, anses modervirksomheden for at have erhvervet 100 % af ejerandelene, og derfor skal der ikke indregnes en minoritetsinteresse. Dette medfører, at der ikke skal allokeres en andel af resultatet til minoriteten, men hele resultatet allokeres til ejerne af modervirksomheden. Der skal i stedet indregnes en finansiel forpligtelse, som reflekterer dagsværdien af optionen, og hvor ef- terfølgende ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen i overensstemmelse med IFRS 9.
Eventuelt udbytte betalt til minoriteten indregnes i koncernregnskabet som en omkostning, med undtagelse af den situation, hvor udbyttet er en nedbringelse af gælden til minoriteten.
Hvis optionen udnyttes, ophører indregning af forpligtelsen med modervirksomhedens betaling af put-optionens udnyttelsespris. I de tilfælde hvor optionen ikke udnyttes, skal modervirksomheden betragte det, som et salg uden tab af kontrol af de ejerandele, som koncernen tidligere havde anset for erhvervet. Vederlaget fra "salget" er ophør af forpligtelsen tilknyttet put-optionen. En eventuel difference mellem vederlaget og minoritetsinteressen indregnes i egenkapitalen. Tilgang 2 – Fuld indregning af minoritetsinteresse Når det vurderes, at modervirksomheden ikke har aktivt ejerskab over ejerandelene omfattet af put-optionen, har modervirksomheden tre metoder til regnskabsmæssigt at behandle transaktio- nen. Valget af metode er et valg af regnskabspraksis. Modervirksomheden vælger under tilgang 2 at foretage fuld indregning af minoritetsinteressen i koncernregnskabet indtil put-optionen enten udnyttes eller udløber. Dette medfører, at der i kon- cernregnskabet fortsat skal præsenteres minoritetens andel af egenkapital, periodens resultat samt udbytte. Der skal fortsat foretages indregning af en finansiel forpligtelse, som reflekterer dagsværdien af put-optionen (bruttoindregning). Modposten ved første indregning er majoritetsaktionærenes an- del af egenkapitalen. Efterfølgende ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Hvis put-optionen udnyttes, behandler modervirksomheden det som en stigning i ejerskabet af den underliggende virksomhed, hvilket regnskabsmæssigt behandles som en egenkapitaltransaktion. Den finansielle forpligtelse vil i transaktionen blive udlignet ved modervirksomhedens betaling af udnyttelsesprisen for optionen.
Hvis optionen udløber uden at være blevet udnyttet, reklassificeres den finansielle forpligtelse til den samme komponent af egenkapitalen, hvorfra den opstod.
Tilgang 3 – Delvis indregning af minoritetsinteresse Det andet mulige valg af regnskabspraksis er tilgang 3, hvor der skal foretages delvis indregning af minoritetsinteressen. Under tilgang 3 fortsætter modervirksomheden med at allokere minori- tetsinteressens andel af resultat, anden totalindkomst og udbytte i overensstemmelse med IFRS 10.
Modervirksomheden ophører på hver balancedag med indregning af minoritetsinteressen, under antagelsen om, at minoritetsinteressen er erhvervet på dette tidspunkt.
Der indregnes på hver balancedag en finansiel forpligtelse, som reflekterer dagsværdien af put- optionen (bruttoindregning). Eventuelle forskelle mellem ophør med indregning af minoritetsinte- ressen under egenkapitalen og indregning af dagsværdien af optionen, indregnes under egenkapi- talen.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 99
Made with FlippingBook - Share PDF online