Slægtsforskercafé . Foregår på arkivets læsesal, hvor nye og garvede slægtsforskere introduceres til slægtsforskningens univers og får en indføring i, hvad de kan bruge arkivet til i deres forskning. Der er god mulighed for at hjælpe hinanden og danne netværker.
Appenæs Bylaug Udspringer af Lokalhistorisk Udvalgs møde med
lokalrådsformændene. Bylauget har iværksat en indsamling af materiale fra det gamle Appenæs i samarbejde med arkivet. Bylauget har kontakten til lokalområdet og de mennesker, som bor der – og bruger arkivets teknologi og faglige viden i forbindelse med indsamlingen og formidlingen af materialet. Til gengæld får arkivet en masse velbeskrevne arkivalier til bevaring fra et af kommunens interessante historiske lokalområder. ”Gamle Næstved” Facebooksiden ”Gamle Næstved” er etableret af Mikkel Calum i samarbejde med arkivet. På blot 4 måneder har ”Gamle Næstved” fået mere end 3000 medlemmer, og det viser, at der er utrolig stor interesse for at dele historie, erindringer og billeder om og fra Næstved. DIS-Næstved Statens Arkiver har længe samarbejdet med DIS-Danmark, som er en sammenslutning af slægtsforskere, hvis formål det er at skabe et forum for databehandling i slægts- personal- og lokalhistorie. Nu gør vi dem kunsten efter lokalt! DIS-Næstved har tilbudt at medvirke i forskellige indtastningsprojekter, som arkivet har etableret. Nogle af projekterne foregår i arkivet, andre kan udføres hjemme hos DIS-Næstveds medlemmer. Projekterne omhandler bl.a. Næstved Byråds forhandlingsprotokoller fra 1869-1938, vejvisere og Næstved Fattigvæsens sagsmateriale. Netværket Kulturstrømmen Lolland Stadsarkiv, Faxe Kommunes arkiver, Guldborgsund Stadsarkiv og NæstvedArkiverne har igangsat et fælles synliggørelsesprojekt, der skal sætte fokus på kommunearkiverne og arkivernes samlinger fra Anden Verdenskrig til brug i folkeskolen. Projektet bliver forankret i Netværket Kulturstrømmen, der er et netværk for alle kulturelle aktører i Region Storstrøm (et samarbejde mellem Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe, Næstved og Stevns kommuner). Historisk Atlas Arkivet har været med i Historisk Atlas siden 2010 og har også i 2013 tilført nye lokaliteter fra Næstvedområdet. På Historisk Atlas kan man finde oplysninger om historiske bygninger, steder, personer og begivenheder, og alle lokalhistorisk interesserede kan nu gå på opdagelse på landkortet og finde informationer, de ellers skulle have været på arkivet, museet eller biblioteket for at få. I 2014 er det arkivets plan at tilføre litteratur til de forskellige lokationer fra vores område. Se evt. http://historiskatlas.dk/
Side 6 af 6 sider
Made with FlippingBook - Online magazine maker