Årsberetning 2016

tidligere Tekniske Forvaltning er der modtaget en palle med anlægsregnskaber fra gl. Næstved Kommune.

Formidling Arkivet har bidraget med fotomateriale til de standere, der i løbet af året blev opstillet på Axeltorv. Standerne fortæller og viser hvordan byens gader og butiksfacader har ændret sig de sidste hundrede år. ”Nye” gamle film har fundet vej til NæstvedArkivernes filmkanal. I 2016 lykkedes det at få mulighed for at lægge to af Søndergård-Andersens populære film på kanalen, nemlig Fensmark filmen fra 1941 og Appenæs-Vejlø filmen fra 1944. Desuden er der kommet film om Vester Egesborg og Vildtbanehøj, Rundskuet i Næstved i 1929 og 1938 samt besøg af kong Christian den 10. på Grønnegades Kasserne i 1930’erne. Endelig er optagelserne fra Byrådets møder fra 2007 og fremefter også lagt på Filmkanalen.

Arkivet deltog i Kulturnat 2016 på Næstved rådhus i Teatergade, hvor flere politikere havde rundvisninger og hvor arkivet fremviste arkivmateriale fra 2. Verdenskrig.

I 2016 har arkivet arbejdet med nye informationer om flygtningelejren i Karrebæksminde, som husede primært tyske flygtninge i perioden 1945-1946. Tanken er, at arbejdet på et tidspunkt kan munde ud i en lille publikation. Digitalisering og tilgængeliggørelse Digitalisering af kulturarven afhænger i høj grad af velvillighed og midler fra fonde og ekstraordinære bevillinger, både nationalt og lokalt. Der er ingen tvivl om, at digitalisering er et afgørende redskab til at bevare, forske og formidle i kulturarv, men der findes ingen samlet strategi, og der kommer heller ingen, hvis vi skal tro tidligere kulturminister Bertel Haarders udtalelser i Sjællandske, lørdag den 2. juli 2016. Lokalt såvel som nationalt er arkiver og andre kulturinstitutioner derfor afhængige af de midler, som kan indsamles til enkeltstående projekter. NæstvedArkiverne er også gået ind i kampen om midler til digitalisering af den lokale kulturarv. En flot bevilling af fondsmidler fra Bikubens Fusionsfond blev tilvejebragt gennem frivillig medarbejder og medlem af Lokalhistorisk Udvalg, Svend Dahl, hvis store forarbejde førte til en digitalisering af udvalgte billeder fra fotograf K. Knudsens glaspladesamling. De 1166 digitale fotos er nu ved at blive registreret af arkivets frivillige og bliver tilgængelige på nettet i løbet af 2017. Et andet stort skridt ind i den digitale verden blev taget med et kommunalt tilskud til indkøb af digitaliseringsudstyr. Med det nye udstyr bliver det fremover muligt for arkivet at digitalisere sogne- og byrådsprotokoller, vejvisere, arkivalier og sikkert også glaspladenegativer. Alt sammen med hjælp fra arkivets frivillige. Også i 2016 har det været muligt at finde midler til digitalisering af analoge spolefilm og bånd fra arkivets samlinger. Det er fortsat Aalborg Stadsarkiv, der står for arbejdet, og foruden at levere i en rigtig god kvalitet, har det den store fordel, at der løbende sker en faglig vurdering, så klip uden historisk relevans sorteres fra. De digitaliserede film og bånd ses igennem af

Made with FlippingBook - Online magazine maker