Jeg udstyrede mig med en anden maskinpistol og to nye magasiner og trængte sammen med 3 kammerater, der havde meldt sig frivilligt, atter ind i huset, denne gang fra bagsiden gennem køkkenet. Obersten kom frem fra sin dækning, mens jeg skød et helt magasins 30 skud imod obersten, der nu stod helt uden dækning. Mindst 20 skud nåede deres mål, og jeg så obersten falde forover og blive liggende livløs…” Den tyske Gestapo chef slutter med følgende. ”Jeg beklager, at det endte således for obersten, men jeg kunne ikke handle anderledes og er mig ingen skyld bevist. Jeg havde ordre til at anholde obersten og måtte udføre denne ordre. Jeg tror, at enhver anden i mit sted havde måttet handle ligesådan. Hermed afslutter jeg min beretning og håber hermed at have vist ham den sidste store tjeneste og givet ham den ære og berømmelse, som han fortjener som en tapper officer”
August Naujock flygtede den 4. maj 1945 til Hamborg, men meldte sig kort efter til briterne og blev interneret i Neuengamme. Han blev udleveret til Danmark i 1946 og idømt 8 års fængsel.
Flensborg Avis havde den 20. maj 1964 en artikel med overskriften ”Det måtte ske…” Artiklen er spredte erindringer skrevet af Dagny Paludan-Müller en datter af oberst Svend Paludan-Müller. Dagny skrev artiklen på opfordring af Flensborg avis under navnet Ny Balle. ”Ny” var hendes kaldenavn. Artiklen blev skrevet i anledning af 20 års-dagen for oberstens død og hun skrev bl. a.: ”Krigen kom til at præge dette gode og trykke hjem, det gik langsomt og sikkert. Min fars rene indstilling til ret og uret, og hans syn på det, han kaldte ”æresløs handling” gav os alle den tanke, at han måske ikke kom til at overleve krigen. Jeg kunne side i skolen og, når der blev banket på døren, tænkte: Det er én, der vil fortælle, at din far er død.
Hans død var konsekvensen af den indstilling, han hele tiden havde haft.
I brevet fra den 19. 4. 1944 står: ”Desværre kommer jeg ikke til København i år, jeg vil ikke derover. Det er nemlig så sandsynligt, at der netop i sidste halvdel af maj vil ske store begivenheder, at jeg ikke tør forlade min post. Selvom det lyder pralende, så passer det i nogen grad, at ”Grænsegendarmeriet, det er mig”, i al fald, når der er tale om ekstraordinære dispsitioner.” Min fars sidste kamp kunne ikke undre den, der kendte ham. Og det er min mors store fortjeneste, at hun elskede og forstod ham og fulgte ham så langt, hun kunne – og dermed lod ham gå den sidste vej alene”
Ny Balle”
Et avis udklip (desværre uden navn og dato) har i anledning af 50 årsdagen for oberstens død en artikel med overskriften ”Grænsechefens ensomme kamp mod 40 tyskere”. ”Den 26. maj 1944 kl. 0645 tikkede der hos Rigspolitichefen på Politigården i København følgende meddelelse ind: Chefen for grænsegendarmeriet, oberst Paludan-Muller, er i øjeblikket i ildkamp med tysk sikkerhedspoliti, der ankom for at ville hente ham til afhøring. Der er tilkaldt forstærkning med svære våben for at storme oberstens bolig. Obersten har vistnok skudt en mand af det tyske politi
14
Made with FlippingBook - Online magazine maker