Den 19. december 1926 bliver Dagny Paludan-Müller født. Hun bliver døbt i Tølløse kirke den 6. februar 1927. Svend er i kirkebogen nævnt som kaptajn.
En egenrådig og temperamentsfuld dygtig officer Paludan-Müller var kendt som en dygtig officer, men samtidig som meget egenrådig og temperamentsfuld, hvilket flere gange bragte ham i vanskeligheder i forhold til sine foresatte og regeringen. Han viste straks fra besættelsens første dage en klart afvisende holdning over for samarbejdspolitikken og undlod ikke at lade denne holdning og sin mening om tyskerne komme til Svend Paludan-Müller var en viljestærk og energisk personlighed og stærkt nationalt indstillet. I sept. 1935 skrev han i Hejmdal en skarp artikel om det italienske angreb på Abessinien som havde skuffet ham meget, fordi han gik meget ind for folkeforbundstanken. Artiklen vakte vrede hos den italienske ambassadør der gjorde forestilling over for den danske regering. Resultatet blev, at Paludan-Müller, blev bevilget en kort orlov og mistede en halv måneds løn som bøde.
Hædersbevisninger
Svend Paludan-Müller blev Ridder af Dannebrog i 1926 og Dannebrogsmand i 1937.
Lidt historie om Grænsegendarmeriet
Grænsegendarmeriet oprettedes ved kongelig resolution af 4. december 1838 af tre rytterregimenter i Holsten og var underlagt hæren indtil 1864. Gendarmeriet kæmpede i 1864- krigen sammen med det slesvigske gendarmeri som en militær enhed og blev herefter nedlagt. Korpset blev genoprettet i 1866 og virkede herefter som et militært organiseret grænsetoldpoliti- korps ved Kongeå grænsen. Fra d. 5. maj 1920 fungerede korpset langs den nuværende grænse. I en længere periode var korpsets uniformer lyseblå og blev af samme grund kaldt "de blå gendarmer" (i lighed med Estrups gendarmerikorps). De Blå Gendarmer var et selvstændigt gendarmerikorps, som blev oprettet i 1885 af Jacob Brønnum Scavenius Estrup og var tidens skatteopkrævere og et statspoliti i Danmark. Deres primære opgaver var at indkræve skatter under Estrup-tidens provisoriske regering. De havde de samme beføjelser som politiet og kunne derved arrestere folk. De var beredne og arbejdede altid i grupper af mindst to. De var klædt i lyseblå uniformer og var udstyret med en karabin og en ryttersabel. Fra statens side var det meningen at de skulle indgyde frygt i befolkningen og få dem til at opføre sig som gode borgere. De havde fire afdelinger i Danmark i henholdsvis København, Ringsted, Kolding og Århus. Fra disse afdelinger blev de sendt ud i landet for at håndtere de opgaver, som var blevet dem pålagt. Disse opgaver var fortrinsvis at indkræve skat men også at opretholde ro og orden i de halv diktatoriske tider i de såkaldte provisorie år. De Blå Gendarmer blev nedlagt i 1897. I årene inden krigen havde han en vanskelig stilling, idet han skulle balancere mellem modstridende opfattelser af grænsegendarmeriets opgave i tilfælde af krigshandlinger. Finansministeriet, som korpset sorterede under, ønskede at dette skulle være et rent politikorps, mens krigsministeriet søgte at få det mere militært organiseret, således at det kunne være med til at tage det første stød i tilfælde af angreb på den danske grænse. Lige indtil 8.4.1940 stod striden om dette forhold mellem de to ministerier. Personligt ønskede Paludan-Müller næppe ud fra de faktiske forhold at følge
4
Made with FlippingBook - Online magazine maker