krigsministeriet. Han følte dog begivenhederne 9.4.1940, hvor han havde været parat til at tage kampen op, som en ydmygelse personligt og nationalt. Tiden efter den tyske besættelse blev vanskelig for Paludan-Müller. Han forsøgte at opretholde opfattelsen af grænsegendarmeriets rolle som værende den, fortsat at markere grænsen mellem Tyskland og Danmark. Gennem sit kompromisløse sindelag kunne han ikke undgå at virke udfordrende på hjemmetyskere og de tyske myndigheder, hvilket han også gav offentligt udtryk Paludan-Müller viste fra besættelsens første tid en klar afvisende holdning over for samarbejdet med besættelsesmagten, for grænsegendarmeriet blev ikke interneret af det tyske militær 29.8.1943. Paludan-Müller forbød grænsegendarmerne at deltage i illegalt arbejde for ikke at kompromittere korpset. Han arbejdede samtidig sammen med hærens illegale ledelse omkring den såkaldte P-ordning, hvorefter særlige styrker bestående af pålidelige folk i tilfælde af en kaos-situation ved en tysk overgivelse skulle træde i funktion. Tyskerne havde længe kendt ordningens eksistens, men besluttede først 26.5.1944 at slå til ved at arrestere ordningens ledere i Jylland ved den såkaldte "Politimesteraktion". Historien om frihedskæmperarmbindet Det senere så kendte frihedskæmperarmbind blev oprindelig fremstillet til hærens P-styrker, som efterretningsofficererne tog initiativ til allerede i 1940. I dagene efter 9. april 1940 opholdt ritmester Hans M. Lunding sig stadig i Jylland, hvor han tog initiativ til dannelsen af flere bevæbnede undergrundsgrupper af frivillige. Disse grupper bestod blandt andet af medlemmer af skytteforeninger og hjemsendte soldater. I løbet af sommeren 1940 fik efterretningssektionen meldinger om, at nogle af medlemmerne af disse grupper ikke forstod betydningen af absolut tavshed om den slags foretagender, og man blev nødt til at opløse det hele. Det havde dog inspireret chefen, E. M. Nordentoft, der gik til generalstabschef Gørtz og foreslog ham, at man lavede en særlig ordning med at udstede ordrer til hvilende styrker over hele landet, der skulle bestå af særligt udvalgte, hjemsendte soldater. Gørtz accepterede Nordentofts forslag, og ordningen fik betegnelsen ”P-ordningen”. ”P” for pålidelig Grundlaget for ordningen skulle være de ekstraordinære indkaldelsesordrer, kaldet Z-ordrer, der var beregnet til at sendes ud i særlige tilfælde, så man i løbet af 24 timer ville have et stort antal soldater under fanerne. Nordentofts tanke var, at man nu ude hos de enkelte regimenter gennemgik Z-ordrerne med henblik på at frasortere eventuelle ”upålidelige elementer” såsom nazistisk og kommunistisk indstillede. De pålidelige skulle betegnes med et ”P” for pålidelig. Ordningen var formentlig et forsøg på at tilpasse de eksisterende mobiliseringsplaner til de nye forhold. I tilfælde af engelsk landgang og tysk tilbagetrækning, kunne man forestille sig, at regeringen havde behov for tilstrækkelige styrker til at opretholde ro og orden. Egentlig modstand synes der ikke at være tænkt på i forbindelse med P-styrkerne på dette tidspunkt.
Armbindet
Generalkommandoen udstedte den 21. november 1940 ordre til Jyske og Sjællandske Division om at gennemgå førnævnte Z-ordrer. P-styrkerne kom på papiret til at bestå af cirka 16.000 mand i Jylland og på Fyn og cirka 6000 på Sjælland.
General Gørtz foreslog desuden, at der blev lavet armbind til styrkerne, da kombattanter ifølge Haag-konventionen skal være tydeligt markerede og det i tilfælde af en mobilisering ikke var
5
Made with FlippingBook - Online magazine maker