Mens tyskerne samlede sig, sørgede Svend Paludan-Müller for, at hans hustru, Ragna, og datter Dagny samt en husassistent blev bragt i sikkerhed i kælderen. Han gjorde klart for sin hustru, at han ikke ville tages som en anden forbryder. Kvinderne blev bragt i sikkerhed i et havehus Imens var tyskerne gået i stilling i haven, hvorfra de begyndte at beskyde huset - samtidig med at der fra kasernen i Aabenraa var forstærkning med svære våben på vej. Sognepræsten i Graasten, provst Hvidt bad om tilladelse til at bringe de tre kvinder i sikkerhed, hvilket blev bevilget. Inden han fik kvinderne i sikkerhed, søgte pastoren at overbevise Paludan- Müller om at situationen var håbløs og at han burde overgive sig. Overtalelsesforsøget var forgæves.
Obersten bad nu provst Hvidt om velsignelsen. Derefter tog han rolig og fattet afsked med alle. Provst Hvidt har givet sin skildring:
"Jeg har aldrig lyst velsignelsen over et menneske under så dramatiske og gribende omstændigheder. Her lå på knæ en mand, der vidste, at han ville kæmpe til det sidste og at han skulle dø. Han lå ganske fredelig på sine knæ, men ved hans side lå pistolen og stod det skarpladte gevær. Han modtog Herrens nåde." "Da jeg havde lyst velsignelsen over obersten, henvendte han nogle personlige bemærkninger til mig. Han var ganske rolig og fattet. Der var intet ophidsende at mærke på ham. Det anfægtede ham ikke det mindste, at han nu skulle gå ind til den sidste kamp. Udadtil mærkede man da intet." "Da jeg havde hentet de tre kvinder i kælderen skulle han nu tage afsked med dem. De stor foran loftstrappen, og der blev taget en ganske kort afsked, idet han kyssede sin hustru og voksne datter farvel og sagde: "Farvel, og Gud være med jer". En sprængningskommando var ankommet, og i den ildkamp, der fulgte, tog tyskerne såvel maskingeværer, håndgranater og brandbomber i brug, inden kampen var forbi kl. 08.45. På det tidspunkt stod huset i lys lue. Først hen på eftermiddagen fandt tyskerne oberstens lig i ruinerne. I to timer havde Svend Paludan-Müller formået ene mand at holde den angribende tyske styrke, som efter forstærkningen var kommet op på 50 mand, stangen. Under kampen havde obersten sendt adskillige velrettede skud af sted, og tog fem tyske soldater med sig i døden. Den lille sønderjyske by, Graasten var naturligt i oprør over den voldsomme hændelse. Flagene blev sat på halv, arbejdspladserne og butikkerne lukkede, hvilket skabte et sådant raseri hos den tyske garnisonschef, at han truede med at skyde 10 indbyggere og stikke byen i brand, såfremt butikkerne ikke inden kl. 13.00 blev genåbnet og flagene taget ned. Denne hidsige Hauptmann Schmidt 1 blev dog overtrumfet af sin chef i Aabenraa, som gav kontraordre. Det var ikke yderligere optrapning, der var brug for, mente han.
Rygtet om begravelsen
1 Ortskommantant Apenrade Hauptmann Schmidt, leder af Zeitfreiwilligendienst.
7
Made with FlippingBook - Online magazine maker