Til stede i huset var oberstens hustru og 16-17 aarige datter og en ung husassistent. De opførte sig alle roligt og tappert. Obersten slæbte en stor gammel standkiste hen foran døren, og gik saa op paa husets tørreloft- det var et etetagers hus uden værelser oven paa.
Med et stort skab barrikaderede han trappen og satte sig saa til at vente paa tyskerne. Han havde to vaaben, en pistol og vistnok en karabin.
Da tyskerne kom, fik de hurtigt døren sprængt, men da de viste sig paa foden af trappen, skød Paludan-Müller og dræbte én eller to af dem. Så hentede de forstærkning, det siges, at de var 30 da de vendte tilbage. Folk fra byen kom til og blev hjælpeløse vidner til oberstens kamp. Han forsvarede sig ved skiftevis at fyre ud af loftets ende vinduer og ned af trappen. Paa et vist tidspunkt var der nogle, der opfordrede stedets præst og Paludan-Müllers god ven til at forsøge at få obersten til at overgive sig. Præsten fik frit lejde af tyskerne og trængte ind i huset gennem et kældervindue. Han gav sig til kende og fremførte sit ærinde, men Paludan-Müller stod fast ved sit forsæt – han viste det maatte ende med døden. ”Gud tilgive mine synder”, sagde han. Han knælede ned og præsten lyste velsignelsen over ham. Da præsten forlod huset, fik han kvinderne til at følge sig – de blev straks arresteret af Gestapo. Derefter gav tyskerne sig til at skyde huset i brand, nogle siger, de brugte flammekastere, andre at de kastede haand granater paa taget.
Henad klokken 8 stod huset i lys brand, og Paludan-Müller var holdt op at skyde. Huset brændte ned til grunden. I ruinerne fandt man Paludan-Müllers og hans dræbte modstanders lig.
Oberst Paludan-Müller blev 59 aar gammel. Han var en særpræget og viljefast personlighed, der tilhørte en begavet og navnkundig slægt. – Ikke alene har den gjort sig gældende i den litterære og videnskabelige verden, men den har ogsaa tidligere indskrevet sit navn i Danmarks krigshistorie. Den unge videnskabsmand Jens Paludan-Müller født den 10. marts 1836, faldt ved Sankelmark 6. februar, 1864 da hans bataljon paa et vist tidspunkt opløste sig i vigende flokke, kunne ingen formaa Paludan-Müller til at gaa længere tilbage – det sidste hans kammerater saa af ham var en kæmpende skikkelse, der med voldsom kraft uddelende kolbestød til højre og venstre huggede sig ind paa fjenden. – Rygtet om hans tapperhed spredte sig som en lynild over landet – i Borchs Kollegiums gaard er rejst en mindesten over ham, der bærer inskriptionen: Indad – Fremad – Opad. Hans brorsøn, Svend Paludan-Müller, har ikke alene holdt slægtens traditioner i ære – han har ogsaa som een af hundreder andre vist danskernes vilje til at kæmpe for deres land, om det saa koster livet.”
Tillæg til FRIT DANMARK skrevet af Walter Schierning
Oberst Svend Bartholin Paludan-Müller in memoriam.
Fredag morgen den 26. maj 1944 – frdagen før pinse – blev det danske grænsegendarmeris chef myrdet af tyskerne.
De nazistiske tyskere har som bekendt forvrænget de første ord i Johannes evangeliet: ”I begyndelsen var ordet” til ”I begyndelsen var dåden” (Im anfang war die Tat), og deres propagandamaskineri har ustandseligt indprentet os, at de ikke er ord, men dåd, handling og heltegerninger det kommer an på. Med mordet på Paludan-Müller har de føjet en ny heltebedrift til den lange række, der vil gøre den tyske nazisme mere defameret end noget andet hidtil kendt politisk system, og som tillige vil gøre alt, hvad der er tysk hadet og afskyet for lange, lange tider.
9
Made with FlippingBook - Online magazine maker