Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
Ved opgørelse af antal heltidsbeskæftigede for modervirksomheder, som aflægger koncernregn- skab, anvendes antal heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.
Moder- virksomheder
CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive, og direktivet erstatter de eksisterende regler, der blev indført med Non-Financial Reporting Directive (NFRD) i 2018, som blev indarbejdet i årsregnskabslovens § 99 a. Med direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) skal de omfattede virksom- heder rapportere om og offentliggøre deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske rap- porteringsstandarder (ESRS-standarderne – European Sustainability Reporting Standards), som udstedes af EU. Formålet med direktivet er helt overordnet set at skabe et regelsæt, der med tiden vil bringe bæredygtighedsrapportering på niveau med finansiel regnskabsaflæggelse. CSRD medfører væsentligt mere omfangsrige og komplekse krav til bæredygtighedsrapportering, som har en gennemgribende betydning for de omfattede virksomheder og for tidligere krav, som er beskrevet i afsnit 6.3. Herudover er der krav om en revisorerklæring vedrørende virksomheder- nes bæredygtighedsrapportering.
EU's direktiv om bære- dygtigheds- rapportering (CSRD)
EU har ønsket samme anvendelsesområde for CSRD og taksonomiforordningen, som betyder, at de omfattede virksomheder tilsvarende skal give oplysninger efter taksonomiforordningens arti- kel 8 som omtalt i afsnit 6.9 nedenfor.
Taksonomi- oplysninger
De europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS-standarderne) fastsætter det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere om efter CSRD, og der er tale om væsent- ligt mere komplekse og detaljerede rapporteringskrav til bæredygtighed end hidtil.
Indholdet i de nye krav
Reglerne i CSRD sætter således rammerne for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, mens bæredygtighedsstandarderne (ESRS-standarderne) præciserer og udfylder indholdskravene i CSRD.
Kravene medfører, at de omfattede virksomheder som en del af ledelsesberetningen skal rappor- tere mere detaljeret om de tre dimensioner af bæredygtighed (ESG):
▪ Environment (miljøforhold, herunder bl.a. klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær øko- nomi, forurening og biodiversitet) ▪ Social (sociale forhold, herunder bl.a. lige muligheder for alle, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder) ▪ Governance (ledelse, herunder bl.a. ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredygtig- hed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæ- redygtighedsrisici).
Bæredygtighedsdirektivet er implementeret i årsregnskabslovens § 99 a, hvilket sikrer, at ram- merne for bæredygtighedsrapporteringen så vidt muligt er gengivet i årsregnskabsloven.
Gengivelse i loven
ESRS-standarderne er derimod ikke implementeret i årsregnskabsloven. Disse er vedtaget af EU- Kommissionen som delegerede retsakter og er direkte gældende i medlemsstaterne. Virksomhe- dernes pligt til at rapportere efter de til enhver tid gældende standarder for bæredygtighedsrap- portering tilvejebringes ved, at der er indført bestemmelser, der direkte henviser til de delegerede retsakter, som løbende vedtages af EU-Kommissionen. Det gør årsregnskabsloven fremtidssikret over for de ændringer i standarderne, som løbende vil ske.
I rapporteringen er der øget fokus på det dobbelte væsentlighedsprincip, hvilket indebærer rap- portering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in) og effekten af virksomhedens aktiviteter på mennesker og miljø (inside-out).
Det dobbelte væsentlig- hedsprincip
100 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease