EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Gældende bestemmelse § 48. (Ophævet).

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 48. Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til ud- bytte som en forpligtelse under posten »Forslag til udbytte for regnskabsåret«.

Lovbemærkninger Forslagets § 48 tillader — i overensstemmelse med 4. direktivs artikel 6 — virksomheden at indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse i balancen (fordelingsmetoden). En indregning af forslaget til udbytte stemmer imid- lertid ikke overens med definitionen på forpligtelser, eftersom ledelsens forslag ikke repræsenterer en forpligtelse på balancedagen. Det understreges da også af, at IAS 10 ikke giver denne mulighed. De virksomheder, som ønsker at aflægge årsrapport efter IAS-standarderne, kan derfor vælge lovens nye hovedregel, nemlig at undlade indreg- ning af forslag til udbytte. I så fald vises forslaget kun i tilknytning til resultatopgørelsen og som en særlig post i egenkapitalen, jf. forslagets § 31. Baggrunden for alternativet (fordelingsmetoden) er, at denne stemmer overens med en stærkt indarbejdet dansk praksis, som har udviklet sig gennem de sidste mange år. I 1996 ændredes årsregnskabsloven tillige, så anvendelse af fordelingsmetoden blev et krav. Metoden benyttes endnu i nogle af de andre EU-lande, men synes på retur som følge af forbuddet i IAS 10.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 Overskriften før § 48 og § 48 ophæves.

Lovbemærkninger Den gældende § 48 i årsregnskabsloven giver mulighed for, at virksomhederne, uanset definitionen på forpligtelser, kan indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten "Forslag til udbytte for regnskabsåret".

Bestemmelsen blev ved lovens vedtagelse i 2001 medtaget for at kunne bibeholde den tidligere tradition for at ind- regne "Forslag til udbytte for regnskabsåret" som en forpligtelse.

Bestemmelsen er i strid med den internationale regnskabsstandard IAS 10, afsnit 12, som ikke tillader, at forslag til udbytte for regnskabsåret indregnes som en forpligtelse i balancen.

§ 48 foreslås ophævet for at tilnærme årsregnskabsloven til IFRS. Det vurderes ikke, at undtagelsen i § 48 har medført lempelser i forhold til hovedreglen om at indregne forslag til udbytte som en del af egenkapitalen.

Forslaget vil ikke medføre en fuld tilpasning til IFRS, men vil dog sikre, at præsentationen af udbytte ikke vil medføre forskellig størrelse af egenkapital og forpligtelser under årsregnskabsloven og IFRS.

Det nye regnskabsdirektivs artikel 9, stk. 6, giver mulighed for, at "Forslag til udbytte for regnskabsåret" kan ind- regnes som en forpligtelse, men denne mulighed foreslås som nævnt ikke udnyttet i årsregnskabsloven. "Forslag til udbytte for regnskabsåret" skal således fremover altid indregnes som en post under egenkapitalen.

1048 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease