Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post. Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.
Lovbemærkninger Fremover kræves, at virksomheder i klasse C udarbejder en pengestrømsopgørelse. Tidligere har det alene været et lovkrav for statslige aktieselskaber, medens Københavns Fondsbørs har krævet en pengestrømsopgørelse fra børs- noterede selskaber.
Krav om en pengestrømsopgørelse blev drøftet tilbage i 70‘erne under arbejdet med 4. direktiv om årsregnskaber. På grund af uenighed blev kravet imidlertid aldrig medtaget i direktivet.
Der er almindelig enighed om, at en pengestrømsopgørelse er et væsentligt bidrag til regnskabsbrugers vurdering af virksomheden. I takt med indførelsen af mere værdibaserede regnskaber for virksomheder omfattet af klasse C er behovet for en pengestrømsopgørelse imidlertid blevet endnu større. Det skyldes, at dagsværdier for aktiver og forpligtelser i balancen ikke nødvendigvis fortæller noget om størrelsen af de foretagne ind- eller udbetalinger, dvs. virksomhedens cash flow. I modsætning til årsregnskabet sker der ikke indregning i pengestrømsopgørelsen med baggrund i periodiserings- princippet. I stedet sker indregningen ud fra betalingsprincippet, dvs. størrelsen af ind- og udbetalinger indregnes i pengestrømsopgørelsen på det tidspunkt, betalingen sker. I lighed med tidligere skal pengestrømsopgørelsen vise pengestrømmene på drifts-, investerings- og finansierings- aktiviteterne. Denne opdeling er generelt anerkendt såvel i Danmark som internationalt. I Danmark findes Regn- skabsvejledning 11, medens IASC har udstedt IAS 7. I forhold til den nuværende årsregnskabslovs § 5, stk. 3, er endvidere stillet krav om sammenligningstal med henblik på at lette regnskabsbrugers vurdering af udviklingsretnin- gen. Driftsaktiviteterne kan som hidtil vises efter den direkte eller den indirekte metode. Den direkte metode viser brutto ind- og udbetalinger fra selskabets drift, medens den indirekte metode tager udgangspunkt i årets resultat fra driften og ved hjælp af korrektioner af forhold i resultatopgørelsen, der ikke har haft likviditetsvirkning, fx af- og nedskriv- ninger, nås til et tal for den samlede likviditetsvirkning fra driften. Den samlede likviditetsvirkning fra driften er na- turligvis identisk i de to opgørelser, der alene adskiller sig i præsentationen. Med henblik på at kunne se forbindelsen mellem pengestrømsopgørelsen og årsregnskabets præsentation af likvider, skal vises likvider primo, forskydninger i perioden og likvider ultimo. Afgrænsningen af likvider i pengestrømsopgø- relsen kan imidlertid variere i forhold til afgrænsningen heraf i balancen. Er der forskel i afgrænsningen skal oplys- ninger om den valgte afgrænsning i pengestrømsopgørelsen oplyses, jf. forslagets § 87, nr. 3. Stk. 4 tillader en virksomhed ikke at udarbejde egen pengestrømsopgørelse, hvis virksomheden indgår i en penge- strømsopgørelse, der udarbejdes for koncernen. Også modervirksomheden kan undlade selv at udarbejde en penge- strømsopgørelse, hvis den i stedet udarbejder en pengestrømsopgørelse for koncernen. Denne praksis er sædvanlig i børsnoterede selskaber.
Egenkapitalopgørelsen
Gældende bestemmelse § 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse
1) størrelsen primo regnskabsåret, 2) tilgang i løbet af regnskabsåret,
1162 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease