EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de virksomheder, som anvender undtagelsen i den foreslåede § 47, stk. 3, oplyser om den faktiske skattebetaling relateret til ekstraskatter efter minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, hvorved regnskabsbrugeren kan få et indblik i skattereglernes aktuelle betydning for virksomheden. Oplysningskravet er i tråd med reglerne i IFRS, da der i IAS 12 »Indkomstskatter«, er indført et tilsvarende krav om oplysninger. Det foreslåede stk. 2 medfører, at en virksomhed, der er omfattet af undtagelsen i det foreslåede § 33, stk. 3, og § 47, stk. 3, efter forslagets § 79, nr. 1 og 3, i noten vil skulle oplyse herom, og om den ekstraskat som virksomheden i året har betalt, som følge af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Der henvises til lovforslagets § 79, nr. 1 og 3, med tilhørende bemærkninger.

Eventualforpligtelser m.v.

Gældende bestemmelse § 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

Lovbemærkninger Forslagets § 94 er en videreførelse af gældende lovs § 46, stk. 2, hvorefter det skal oplyses, hvis virksomheden har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiverne. Den regnskabsmæssige værdi af hver enkelt pantsat aktiv skal oplyses, tillige med omfanget af virksomhedens pantsætninger og andre sikkerhedsstillelser, specificeret for hver enkelt post. For omtale af eventualforpligtelser henvises til forslagets § 64.

Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 43, stk. 1, nr. 6.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 Overskriften til § 94 affattes således:

»Eventualforpligtelser m.v.«

Lovbemærkninger Da virksomheder i regnskabsklasse C fremover skal give oplysninger om både fordele og risici i forbindelse med de arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, foreslås det i forslagets § 1, nr. 24, at overskriften til § 94 ændres fra »Eventualforpligtelser« til »Eventualforpligtelser m.v.« Gældende bestemmelse § 94 a. Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplys- ning herom er nødvendig for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.

1182 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease