EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det er også klart, at der er en række sædvanlige forretningsmæssige aftaler, der — som hovedregel — ikke berøres af det nye oplysningskrav, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfatter almindelige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaftaler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v. Oplysninger om denne type aftaler vil ofte ikke være nødven- dige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling. I de tilfælde, hvor oplysningerne om disse aftaler er nødvendige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling, skal de dog naturligvis medtages i årsregnskabet. Det er således op til virksomhedens ledelse at vurdere konkret, hvornår der skal medtages oplysninger, og hvilke oplysninger der skal gives. Lovforslaget angiver som direktivet ikke nærmere, hvilke oplysninger der skal anføres efter § 94 a, eller hvordan disse mere præcist skal gives. Behovet for oplysninger skal således vurderes konkret i forhold til hvert enkelt arran- gement. Direktivet kræver kun, at oplysningerne skal gives, hvis der er tale om væsentlige oplysninger. Denne betingelse er ikke medtaget i forslaget, idet en sådan betingelse allerede er dækket af årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, der som grundlæggende forudsætning kræver, at alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ube- tydelige (væsentlighed). Direktivets princip, at der skal gives et retvisende billede af virksomhedens og eventuel koncernens aktiver og pas- siver, finansielle stilling samt resultatet, findes i den gældende årsregnskabslovs generalklausul i § 11, stk. 1. Denne bestemmelse er suppleret med en bestemmelse i § 11, stk. 2, om, at der skal gives yderligere oplysninger i årsrap- porten, hvis anvendelse af bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede. De eventuelle yderligere oplysninger efter stk. 2 er med til at sikre, at årsrapporten giver et retvisende billede. Hvis det har været nødvendigt for at give et retvisende billede af en virksomheds finansielle stilling, har der i kraft af § 11, stk. 2, hele tiden været krav om, at virksomhederne skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. På samme måde vil også små virksomheder fremover skulle give disse oplysninger, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravene i § 11, stk. 2. Dette forventes dog kun at forekomme yderst sjældent.

På samme måde skal mellemstore og store virksomheder give flere oplysninger, end hvad der bliver direkte krævet efter den foreslåede § 94 a, når disse oplysninger er nødvendige for, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Endvidere er der i den gældende årsregnskabslovs § 99, stk. 1, nr. 8, krav om, at virksomheden i ledelsesberetnin- gen skal beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herun- der forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af.

Den foreslåede nye bestemmelse må derfor ses som en uddybning af og et supplement til de gældende bestemmelser i lovens § 11, stk. 2, og § 99, stk. 1, nr. 8.

Den foreslåede § 94 a omfatter kun de arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, dvs. hverken de i den gældende lov definerede gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser eller aktiver.

Endvidere omfatter forslaget ikke virksomhedens eventualforpligtelser, der fortsat for alle virksomheder skal oply- ses samlet, og eventualaktiver, der fortsat skal oplyses for store virksomheder, jf. de gældende bestemmelser i §§ 64, 90 b og 94.

Den foreslåede § 94 a er således alene en opsamlingsbestemmelse, som omfatter de forhold, der ikke skal oplyses efter andre bestemmelser.

Bestemmelsen omhandler arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. Her skal balancen forstås bredt. Hvis virksomheden således udarbejder koncernregnskab, hvor arrangementet indgår i balancen, skal der ikke i tillæg gi- ves oplysninger om arrangementet i årsregnskabet. Dette vil typisk være tilfældet, hvor et arrangement gennemfø- res i en dattervirksomhed, som er fuldt konsolideret i koncernregnskabet.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1185

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease