EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger I forslagets § 1, nr. 89, foreslås en ny affattelse af § 64, der bl.a. indebærer, at det gældende krav i § 64 om, at eventualforpligtelser skal opdeles på en række specificerede kategorier, ophæves for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i årsregnskabsloven som § 94 b, hvorefter kravet om, at eventualforpligtelser skal opdeles på en række specificerede kategorier, fortsat skal gælde for virk- somheder omfattet af regnskabsklasse C og D. Eventualforpligtelser er defineret i bilag 1, C, nr. 8, der bliver nr. 10, som følge af forslagets § 1, nr. 180. Efter det foreslåede stk. 1 stilles der konkret krav om, at oplysningerne om eventualforpligtelser, jf. § 64, stk. 1, skal oplyses særskilt for kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Efter det nye regnskabsdirektivs artikel 16, stk. 1, litra d, skal pensionsforpligtelser, som ikke er indregnet i balan- cen, oplyses særskilt. Da pensionsforpligtelser ifølge årsregnskabsloven altid skal indregnes i balancen, foreslås det, at kravet om særskilt oplysning om pensionsforpligtelser ikke medtages i den foreslåede § 94 b.

Efter det foreslåede stk. 2 stilles der krav om, at for leasingaftaler, der oplyses i overensstemmelse med § 64, stk. 1, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne oplyses særskilt, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen.

I henhold til den foreslåede § 94 b, stk. 2, fremgår lejeforpligtelser ikke af opregningen, idet forpligtelser i henhold til lejekontrakter anses for at være omfattet af leasingforpligtelser.

Som nævnt ovenfor foreslås det, at den nye § 94 b skal gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.

Således som de gældende bestemmelser i § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1, er formuleret, vil den nye § 94 b blive omfattet af de bestemmelser i loven, som gælder for regnskabsklasse C og D. Der er derfor ikke behov for at ændre disse bestemmelser som følge af forslaget. De hidtil gældende bemærkninger til § 64, jf. specielle bemærkninger til § 64: Folketingstidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3312-3313, vil også være gældende for den nye § 94 b med de ændringer, der følger af ovenstå- ende.

Resultatopgørelsen

Gældende bestemmelse § 95. Virksomheden skal redegøre for indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 95. Virksomheden skal forklare 1) ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30, og 2) indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1187

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease