EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Flytningen af § 65 til § 96, stk. 1, medfører ingen ændring i retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabs- klasse C, da disse virksomheder hidtil har været omfattet af § 65 via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Bestemmelsen vil som hidtil tillige være gældende for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 96, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheden« til: »Store virksomheder«, og i 3. pkt. udgår », herunder hvis betin- gelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt«.

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i § 96, stk. 1, skal mellemstore og store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C oplyse om nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis forretningsseg- menterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes.

Angivelserne herom kan dog udelades, hvis dette er begrundet i særlige konkurrencemæssige hensyn, jf. henvisnin- gen til den gældende bestemmelse i § 32, stk. 1.

Efter den foreslåede ændring af § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 13, kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C fremover undlade at oplyse om nettoomsætningen, selv om der ikke foreligger særlige konkurrencemæssige hensyn.

Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C har derimod som hidtil pligt til at oplyse nettoomsætningen, jf. den gældende bestemmelse i § 81.

Store virksomheder skal dog som hidtil kunne anvende undtagelsen i § 96, stk. 1, som er omtalt ovenfor. Det er derfor nødvendigt at ændre § 96, stk. 1, således, at store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C fortsat kan undlade at oplyse om nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis oplys- ningerne kan volde betydelig skade for virksomheden. På tilsvarende måde er det nødvendigt at ændre formulerin- gen i regnskabsskemaerne i bilag 2, så store virksomheder fortsat kan anvende denne undtagelse.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 96, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopga- ver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser.«

I § 96 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 2, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnska- bet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land«.

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring af § 96, stk. 2, udvider kravet om specifikation af honorar til revisor i den gældende be- stemmelse.

1192 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease