EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

finansielle risici, idet årsregnskabsloven indeholder særlige bestemmelser om oplysninger om finansielle risici. For visse risici kan der være både et finansielt element og et ikke-finansielt. Det kan fx være aktuelt på miljøområdet, hvor forurening kan medføre et krav om oprensning. I disse tilfælde vil det være naturligt at give en samlet beskri- velse af problematikken, fx ved, at der foretages krydshenvisning mellem beskrivelsen af de finansielle og de ikke- finansielle risici. I medfør af det foreslåede stk. 3, nr. 2, tydeliggøres det i forhold til gældende ret, at der, som minimum, skal rap- porteres om væsentlige risici for de i stk. 1 nævnte forhold, uanset om virksomheden har en politik for området. Fx skal en virksomhed rapportere om væsentlige ikke-finansielle risici for miljøforhold, uagtet at virksomheden ikke har politikker for miljøforhold. Derudover skal der, hvor det er relevant og proportionalt, gives oplysninger i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i stk. 1 nævnte forhold, som er omtalt ovenfor. Begreberne forretningsforbindelser og negative påvirkninger (adverse impacts) er defineret i både OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (2011) og FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv (2011), som direktivet refererer til.

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, gennemfører artikel 19a, stk. 1, litra d, i regnskabsdirektivet. Afgrænsningen af de væsentligste risici, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 2, må bero på en konkret væsentlighedsvurdering.

Præambel nr. 8 til ændringsdirektivet præciserer, at virksomhederne bør fremlægge tilstrækkelige oplysninger om forhold, der springer i øjnene, som de der med størst sandsynlighed vil føre til, at de væsentligste risici for alvorlige påvirkninger manifesterer sig, samt om påvirkninger, der allerede har manifesteret sig. Alvoren af sådanne påvirk- ninger bør vurderes på baggrund af deres omfang og grad. Risikoen for negativ påvirkning kan stamme fra virksom- hedens egne aktiviteter eller kan hænge sammen med dens drift, og hvor det er relevant og proportionalt, dens produkter, tjenesteydelser eller forretningsforbindelser, herunder leverandør- og underleverandørkæder. Det foreslåede stk. 3, nr. 3, viderefører det gældende stk. 2, nr. 5. Bestemmelsen indebærer, at virksomheden, uanset om den har politikker for de i stk. 1 nævnte forhold, skal redegøre for ikke-finansielle nøgleresultatindikato- rer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter. Virksomheden er dog ikke forpligtet til at anvende nøgle- resultatindikatorer. Med den foreslåede ordlyd er der ikke tale om en materiel ændring, men alene en præcisering i forhold til den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 5. Det er med den foreslåede nyaffattelse således præciseret, at oplys- ningerne skal gives, uanset om virksomheden har politikker for de i stk. 1 nævnte forhold. Derudover erstattes be- tegnelsen »nøglepræstationsindikatorer« med »nøgleresultatindikatorer«, som er den oversættelse af »Key perfor- mance indicators«, som Europa-Kommissionen har anvendt i sin vejledning og i den danske oversættelse af direkti- vet. Herved skabes overensstemmelse mellem årsregnskabslovens begreber og direktivet samt Kommissionens vej- ledning til direktivet. Nøgleresultatindikatorer er et alment kendt og benyttet værktøj, som har til formål at måle virksomhedens indsats qua resultatmål for en given målsætning på bestemte forretningsaktiviteter. Sådanne indikatorer kan også anvendes på ikke-finansielle områder som fx miljø- og sociale forhold. Det foreslåede stk. 3, nr. 3, implementerer regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 1, litra e. Direktivet angiver ikke nærmere, hvordan anvendelse af nøgleresultatindikatorer skal beskrives, eller hvilke nøgleresultatindikatorer virk- somheden som minimum skal beskrive. Der er i direktivet ikke krav om, at der i virksomhedens redegørelse skal gives oplysninger herom eller en begrundelse herfor, såfremt virksomheden ikke har nøgleresultatindikatorer for et af de i stk. 1 nævnte områder. Hvis virksomheden har udarbejdet nøgleresultatindikatorer, skal disse dog oplyses. Ifølge § 53, stk. 1, skal en virksomhed redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt i ledel- sesberetningen. Bestemmelsen indebærer, at en virksomhed skal redegøre for indregning og målegrundlag for ikke- finansielle nøgleresultatindikatorer, dvs. at det skal fremgå af redegørelsen, hvorledes de ikke-finansielle nøglere- sultatindikatorer er beregnet. Det foreslåede stk. 3, nr. 4, implementerer regnskabsdirektivets artikel 19a, stk. 1, og omhandler, at virksomhedens redegørelse, hvor det er relevant, skal indeholde henvisninger til og yderligere forklaring af beløb fra den finansielle del af regnskabet. Et eksempel herpå kan være, at der henvises til store miljøomkostninger eller en forpligtelse til at

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1245

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease