Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende stk. 1, som gennemførte regnskabsdirektivets artikel 19a.
Det foreslåede § 99 a, stk. 1, vil medføre at virksomheden i ledelsesberetningen vil skulle medtage en bæredygtig- hedsrapportering. I rapporteringen vil der skulle medtages oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhe- dens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål vil påvirke virksomhedens udvikling, resultat og situation. Dette betegnes som det dobbelte væsentlighedsperspektiv, som udspringer af det overordnede formål med bæredygtighedsrapporteringen, hvorefter virksomheder vil skulle tage hensyn til hvert væsentlighedsperspektiv i sig selv og fremlægge oplysninger, der vil være væsentlige ud fra enten et af perspekti- verne eller begge perspektiver. Bæredygtighedsrapporteringen vil efter § 99 a, stk. 1, skulle fremgå af et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, som tydeligt skal kunne identificeres. Ved "et særskilt afsnit" forstås, at rapporteringen vil skulle fremgå i en egen sek- tion. Dette kan fx være ved at markere sektionen med en overskrift, der er relevant for bæredygtighedsrapporterin- gen. Da bæredygtighedsrapporteringen vil skulle indgå i ledelsesberetningen, vil den også blive omfattet af de gene- relle krav til ledelsesberetningen i lovens § 11, stk. 1. Det vil medføre, at bæredygtighedsrapporteringen vil blive omfattet af kravet om en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler, og at denne redegø- relse vil skulle være "afbalanceret". Det foreslåede krav i § 99 a, stk. 1, om, at bæredygtighedsrapporteringen vil skulle fremgå af et særskilt afsnit i ledelsesberetningen, er ikke til hinder for integreret rapportering, så længe det sker ved klare henvisninger til de konkrete afsnit, hvor oplysningerne fremgår. Det bemærkes, at standarderne for bæredygtighedsrapportering, jf. den foreslåede § 99 a, stk. 6, nærmere beskriver muligheden herfor.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt. skal omfatte de rapporteringsområder, der er nævnt i nr. 1-8, jf. dog stk. 5.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, litra a-g, der opstiller en række overordnede rapporteringsområder, som skal fremgå af virksomhedens bæ- redygtighedsrapportering. De oplysninger, som kræves efter det foreslåede § 99 a, stk. 2, skal afgives i overensstemmelse med de for virksom- heden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved dele- gerede retsakter i medfør af artikel 29b i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændrin- ger, jf. det foreslåede § 99 a, stk. 6. Det drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende virksomhedens forret- ningsmodel og forretningsstrategi, som fremgår af forslaget til § 99 a, stk. 2, nr. 1.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 1, bestemmer, at oplysninger nævnt i stk. 1, 2. pkt. skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og –strategi, herunder de i litra a-e nævnte forhold.
Det foreslåede rapporteringsområde i forslagets § 99 a, stk. 2, nr. 1, er nærmere kvalificeret i den foreslåede be- stemmelses stk. 2, nr. 1, litra a-e, som således præciserer indholdet af dette rapporteringsområde vedrørende virk- somhedens forretningsmodel og strategi. Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra a, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodels og strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtig- hedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra a, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra a, nr. i.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 1, litra b, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en kort beskrivelse af virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1267
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease