Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Bestemmelsen har betydning for virksomheder, som overgår fra en lavere regnskabsklasse til regnskabsklasse C stor eller D. For virksomheder, som for første gang aflægger regnskab efter reglerne efter lovens ikrafttræden hen- vises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 16.
Virksomheden kan dog vælge frivilligt at give oplysninger for flere regnskabsår end krævet efter det foreslåede stk. 7.
Det følger af nyaffattelsen af § 99 b, at de gældende § 99 b, stk. 5, 6 og 7, om placering andre steder end i ledel- sesberetningen samt muligheden for, at dattervirksomheder kan henvise til modervirksomhedens redegørelse, op- hæves. Efter de gældende stk. 8 og stk. 9, har Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler med hensyn til, under hvilke betingelser en virksomhed kan give sin redegørelse for det underrepræsenterede køn efter interna- tionale retningslinjer eller standarder. Denne bemyndigelse foreslås ophævet, og de relevante ændringer som følge heraf skal foretages i den af Erhvervsstyrelsen udstedte bekendtgørelse nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggø- relse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.
Ændret ved lov nr. 1602 af 17. december 2024 I § 99 b indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for aktieselskaber omfattet af kønsbalanceloven.«
Lovbemærkninger Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne for at være undtaget fra forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesbe- retningen medtage en oversigt pr. balancedagen over 1) det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelle med- arbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, 2) det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf, og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.
Pligten til at opstille måltal er således ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i sel- skabsloven, lov om finansiel virksomhed, årsregnskabsloven og en række andre finansielle love.
Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 2 fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplys- ningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse om 1) måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt, 2) måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt og 3) de i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår. Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 3 fastsætter, at virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal angive dette. Årsregnskabslovens § 99 b, stk. 4 fastsætter, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten til at opstille måltal, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, i tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal angive dette.
1304 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease