EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Global Reporting Initiative (GRI) og Principperne for Ansvarlige Investeringer (PRI) aktuelt kan anvendes som grund- lag for redegørelsen for samfundsansvar.

Efter årsregnskabslovens § 135 c skal en virksomhed, som er omfattet af pligten til at rapportere om bæredygtighed i henhold til § 99 a, lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Det er et krav, at den revisor eller uafhængige erklæringsudbyder som virksomheden har valgt henholdsvis udpeget til at afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering, skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. § 149 a, stk. 1, i selskabsloven, § 11, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 75 a, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, fastsætter regler om valg henholdsvis udpegning, fratræden og afsættelse af revi- sorer og uafhængige erklæringsudbydere, som er valgt eller udpeget til at forsyne virksomhedens bæredygtigheds- rapportering med en erklæring, jf. årsregnskabslovens § 135 c. Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde tilfalder kompetencen til at afsætte en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder den, der har valgt revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder. Eksempelvis vil afsættelse af en revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, som er valgt til at forsyne et kapitalsel- skabs bæredygtighedsrapportering med en erklæring, skulle besluttes af generalforsamlingen, da det kun er dette selskabsorgan, der kan vælge en sådan revisor eller uafhængig erklæringsudbyder, jf. selskabslovens § 149 a, hvor- efter lovens § 144, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Efter gældende regler i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde, kan en revisor eller en uafhængig erklæringsudbyder alene afsættes før hvervets udløb, hvis der foreligger et begrundet forhold. I sådanne tilfælde skal virksomheden ved afregistreringen i Erhvervsstyrelsens it-system, sam- men med anmeldelsen eller registreringen herom, vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets udløb. Tilsvarende skal revisoren eller den uafhængige erklæringsudbyder, hvis fratrædelsen sker før hvervets ud- løb, hurtigst muligt meddele dette til Erhvervsstyrelsen og vedlægge en fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør.

Det foreslås efter § 99 a at indsætte § 99 b.

Det foreslås i stk. 1, at for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, har § 99, stk. 2, og § 99 a først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Det samme gælder for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3, der er omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. januar 2027, finder § 99 a og regler udstedt i medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 anvendelse. Det foreslåede har baggrund i artikel 1, litra a, nr. 1, i Stop-the-clock-direktivet, der ændrer bæredygtighedsdirekti- vets artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra b, som fastsætter virkningstidspunktet for bæredygtighedsdirektivets artikel 1, med undtagelse af nr. 14, for blandt andet store virksomheder, jf. regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 4, samt store virksomheder af interesse for offentligheden, jf. regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 1, som på balancetidspunk- tet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 500 eller mindre. Efter artikel 1, litra a, nr. 1, i Stop-the-clock-direktivet, ændres bæredygtighedsdirektivets artikel 5, stk. 2, første afsnit, litra b, således, at virkningstidspunktet udskydes fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller derefter, til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller derefter. 3. pkt. i det foreslåede stk. 1 vedrører overgangsordningen, som indebærer, at virksomheder, indtil de bliver omfat- tet af årsregnskabslovens § 99 a, fortsat skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar, jf. § 99 a, som affattet ved lov nr. 1716 af 27. december 2018.

1308 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease