EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 3. Når betalingerne er henført til et bestemt projekt, skal der tillige gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling som nævnt i stk. 2, nr. 2, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt projekt oplyses. Stk. 4. Virksomheden kan undlade at medtage en betaling på under 750.000 kr. i beretningen. Det gælder uan- set, om betalingen er foretaget som en enkeltstående betaling eller som en række med hinanden forbundne betalin- ger, når den samlede række af betalinger ikke udgør over 750.000 kr. i regnskabsåret. Stk. 5. Beretningen om betalinger til myndigheder skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give beretningen om betalinger til myndigheder 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9 eller 2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9. Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1- 3 gives for koncernen som helhed. Stk. 7. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som er en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, kan undlade selv at udarbejde en beretning om betalinger til myn- digheder i det omfang, de efter stk. 1-3 krævede oplysninger indgår i modervirksomhedens beretning om betalinger til myndigheder. Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller § 128, stk. 1, og som udarbejder og offentliggør en beretning om betalinger til myndigheder, som vurderes at svare til kravene i denne lov, fritages for kravene i stk. 1-7. Fritagelsen omfatter dog ikke forpligtelsen til at offentliggøre den pågæl- dende beretning. Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myn- digheder i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggø- res heri, jf. stk. 5, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om beta- linger til myndigheder på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysnin- gerne på hjemmesiden og om revisors pligter i forbindelse hermed, jf. stk. 5, nr. 2.«

Lovbemærkninger Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i årsregnskabsloven som § 99 c.

Bestemmelsen gennemfører sammen med den foreslåede § 128 a, det nye regnskabsdirektivs kapitel 10 om beret- ning om betalinger til myndigheder.

Formålet med bestemmelsen er grundlæggende at skabe åbenhed om betalingen for at udnytte ikke-fornybare na- turressourcer. Oplysningskravet i den nye bestemmelse omfatter betalinger i alle lande, dvs. både betalinger i Dan- mark og i udlandet. Bestemmelsen i direktivet er indført for at få større fokus på størrelsen af de beløb, som virk- somhederne betaler til myndighederne. Dette er særlig vigtigt i forhold til lande med svag administration og udbredt korruption, da det formodes, at der er risiko for, at midlerne i disse lande kan unddrages fra de offentlige kasser. Det øgede fokus på betalingerne skal således medvirke til at sikre, at betalingerne reelt går ind i de offentlige kasser. Efter forslagets § 99 c, stk. 1, skal store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opda- gelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove supplere ledelsesberetningen med en beretning om betaling til myndigheder. Med henvisningen til "aktivitet indenfor efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding" af mineral- , olie- og naturgasforekomster m.v. sigtes bredt til enhver aktivitet, som leder frem til, at virksomheden kommer i besiddelse af produkter m.v., som kan generere indtægter for virksomheden eller bruges af virksomheden selv. Af- grænsningen er dog kun relevant i det omfang, der er indgået en form for aftale, kontrakt eller lignende mellem virksomheden og en myndighed, som kan medføre betalinger som nævnt i stk. 2 fra virksomheden til myndigheden.

1314 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease