EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Gældende bestemmelse § 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 106. Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.

Lovbemærkninger I henhold til forslagets § 69, stk. 1, skal virksomheden angive det samlede vederlag til medlemmer af ledelsen for deres funktion i virksomheden, fordelt på hvert ledelsesorgan. Det samme gælder forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Herudover skal oplyses om særlige incitamentsprogrammer. Det foreslås, at børsnoterede og statslige aktieselskaber i lighed med i dag, jf. gældende lovs § 51, stk. 3, ikke skal kunne anvende undtagelsesbestemmelsen i forslagets § 69, stk. 3. Oplysningerne om vederlag m.v. skal derfor altid gives i disse virksomheder, uanset at stør- relsen for et enkelt medlems vederlag m.v. herved vises.

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 106 affattes således:

»§ 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.«

Lovbemærkninger Den foreslåede ændring i § 106 er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 22 og 30, hvorefter bestemmel- sen om oplysning om ledelsesvederlag m.v. i § 69 flyttes fra regnskabsklasse B til den nye § 98 b i regnskabsklasse C. Bestemmelsen vil som hidtil tillige være gældende for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. Efter den gældende bestemmelse i § 106 kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse D ikke benytte undtagel- serne fra pligten til at oplyse om ledelsesvederlag m.v. i § 69, stk. 3. Sidstnævnte bestemmelse videreføres i den nye § 98 b, stk. 3. Den foreslåede ændring i § 106 indebærer, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D fortsat ikke kan benytte disse undtagelser.

Gældende bestemmelse § 106 a. (Ophævet).

Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 Efter § 106 indsættes:

»§ 106 a. Udover oplysningerne i § 96, stk. 1, skal virksomheden vise opdelingen på forretningssegmenter eller geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes, af 1) det ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger, 2) summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter, og 3) summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktivite- ter.

1338 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease