EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovforslaget angiver de overordnede krav til beskrivelsen. Det skønnes således ikke hensigtsmæssigt at fastsætte detaljerede krav herom, da det inden for en kort årrække må forventes, at der dannes en »best practice« herfor på de markeder, hvor virksomhedernes værdipapirer er optaget til handel. Beskrivelsen skal afspejle de aktuelle forhold og skal derfor være tilpasset den enkelte virksomheds karakteristika (fx størrelse, kompleksitet og struktur). Beskrivelsen bør omfatte: ▪ procedurer eller systemer, som virksomheden har indført i forbindelse med risikostyringen, herunder hvorledes ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen, og ▪ interne kontrolsystemer, som er indført i virksomheden til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret. Virksomhedens ledelse har ansvar for, at oplysningerne opfylder de generelle kvalitetskrav i § 12 og grundlæggende forudsætninger i § 13, herunder bl.a. kravet om, at oplysningerne skal være relevante og pålidelige. Virksomhedens ledelse bør derfor sikre, at der foreligger den fornødne dokumentation for oplysningerne, fx i form af ledelsesgod- kendte politikker og procedurer på væsentlige områder i relation til risikostyring og interne kontroller i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen. Københavns Fondsbørs A/S' anbefalinger for god selskabsledelse indeholder et afsnit VII om risikostyring, herunder identifikation af risici, plan for risikostyring og åbenhed om risikostyring. Endvidere indeholder afsnit VIII en anbefa- ling vedrørende interne kontrolsystemer, herunder årlig gennemgang og overvågning samt retningslinjer herfor. Det vurderes imidlertid, at den nuværende udformning af disse anbefalinger ikke fuldt ud dækker oplysningskravene i direktivet og dette lovforslag med hensyn til oplysning om hovedelementerne i virksomhedens risikostyringssyste- mer og interne kontroller, som relaterer sig til processen i forbindelse med virksomhedens regnskabsaflæggelse.

Endvidere skal redegørelsen efter nr. 7 indeholde en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelses- organer og deres udvalg samt disses funktion.

Virksomheden skal således beskrive, hvorledes ledelsen er sammensat, og ledelsesmedlemmernes funktion. Virk- somheden kan fx foretage en opdeling af ledelsen i henholdsvis direktion og bestyrelse med angivelse af det enkelte ledelsesmedlems ansvarsområder i virksomheden. Har virksomhedens bestyrelse fx nedsat et revisionsudvalg eller andre bestyrelsesudvalg, skal virksomheden beskrive sammensætningen af dets medlemmer og deres funktion. Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at udnytte muligheden i artikel 46 a, stk. 3, for at undtage virksomheder, som alene har andre værdipapirer end aktier — eksempelvis obligationer — optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS- land, fra at give de i nr. 1-5 og 7 omhandlede oplysninger om virksomhedsledelse. Efter direktivet og lovforslaget er det dog en betingelse, at den pågældende virksomhed hverken har aktier optaget til handel på et reguleret marked (eksempelvis Københavns Fondsbørs A/S) eller optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet (eksempelvis First North), jf. artikel 46 a, stk. 3, stk. 3, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15, i direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet), i et EU-/EØS- land.

En virksomhed, som eksempelvis alene har obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan således nøjes med at give oplysninger om interne kontrol- og risikostyringssystemer, jf. nr. 6.

Undtagelsen i stk. 2, 1. pkt., kan dog ikke anvendes af statslige aktieselskaber, jf. 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 angiver, at redegørelsen for virksomhedsledelse skal placeres i ledelsesberet- ningen i sammenhæng med oplysningerne efter den gældende § 107 a, jf. dog bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

Efter direktivets artikel 46 a, stk. 1, skal oplysningerne anføres i et særligt afsnit i årsberetningen (i årsregnskabslo- ven betegnet som ledelsesberetningen). Efter stk. 2 i den nævnte artikel kan medlemsstaterne dog tillade, at oplys- ningerne i stedet anføres i en særskilt beretning, som offentliggøres sammen med årsberetningen i overensstem- melse med artikel 47, eller ved hjælp af en henvisning i årsberetningen, hvis et sådant dokument er offentligt tilgæn- geligt på virksomhedens hjemmeside.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1353

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease