EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 2. § 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse for statslige aktieselskaber. Endvidere finder § 107 b, stk. 4, anvendelse på disse selskaber.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 Efter § 107 b indsættes:

»§ 107 c. Statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU- /EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende: 1) Oplysning om, hvorvidt selskabet anvender en kodeks for virksomhedsledelse, eller i benægtende fald hvordan selskabet i øvrigt forholder sig til god virksomhedsledelse. 2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig. 3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, selskabet fraviger, og angivelse af grundene hertil, hvis selskabet har besluttet at fravige dele af kodeksen. 4) Angivelse af eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som selskabet har besluttet at anvende i tillæg til den i nr. 1 nævnte kodeks, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte. Stk. 2. § 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse for statslige aktieselskaber, som ikke har vær- dipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land. Endvidere finder § 107 b, stk. 4, anvendelse på disse selskaber. Stk. 3. Er det statslige aktieselskab et datterselskab, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan selskabet undlade at give de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., anførte oplysninger.«

Lovbemærkninger Statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, er omfattet af § 107 c.

Statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, er om- fattet af den foreslåede nye § 107 b.

Som anført i afsnit 3.2.1.4 under almindelige bemærkninger, foreslås det, at kravet om redegørelse for virksom- hedsledelse ligeledes skal gælde for statslige aktieselskaber, som ikke har værdipapirer optaget til handel på et re- guleret marked i et EU-/EØS-land, jf. § 107 c.

For disse selskaber skal redegørelsen indeholde de oplysninger om kodeks for virksomhedsledelse, som fremgår af § 107 c, stk. 1, og § 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7.

Efter stk. 1, nr. 1, skal selskabet oplyse, hvorvidt selskabet anvender en kodeks for virksomhedsledelse, eller i be- nægtende fald hvordan selskabet i øvrigt forholder sig til god virksomhedsledelse. Hvis der anvendes en kodeks, skal selskabet oplyse, hvilken kodeks selskabet anvender, og hvor den pågældende kodeks er offentligt tilgængelig, jf. nr. 2. Selskabet skal endvidere oplyse om eventuelle fravigelser fra kodeksen med angivelse af grundene hertil, jf. nr. 3. Anvender selskabet andre kodekser for virksomhedsledelse i tillæg hertil, jf. nr. 4, skal dette tillige oplyses med angivelse af tilsvarende oplysninger som i nr. 2 og 3. Desuden skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af hovedelementerne i selskabets interne kontrol- og risikosty- ringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen og en beskrivelse af sammensætningen af selska- bets ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion, jf. henvisningen i stk. 2 til § 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7.

Redegørelsen skal placeres i ledelsesberetningen, eller den kan offentliggøres på selskabets hjemmeside efter regler, som udstedes i medfør af § 107 b, stk. 4, jf. henvisningen hertil i § 107 c, stk. 2.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1355

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease