Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Modervirksomheder er defineret i bilag 1, B, nr. 4. Definitionen svarer til gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 6, der er en implementering af de obligatoriske bestemmelser i 7. direktivs artikel 1, stk. 1, og de valgfrie bestemmelser i artikel 1, stk. 2, litra b, suppleret med bestemmelserne i direktivets artikel 2 om beregningen af stemmerettigheder m.v. Materielt er der ikke ændret på bestemmelsen i forhold til gældende ret. Af praktiske grunde er lovforslagets defini- tioner placeret i et bilag, så læserne bedre kan finde definitionerne, der ofte har betydning vidt forskellige steder i lovforslaget. En selskabsretlig og forretningsmæssig fornuftig spredning af aktiviteter på forskellige juridiske enheder, hvori mo- dervirksomheden har bestemmende indflydelse (dattervirksomheder), kan i regnskabsmæssig henseende få en væ- sentlig indflydelse på de udsagn, der skal gives af modervirksomheden i dets årsregnskab, idet virksomhedens års- regnskab derved ikke længere indeholder så detaljeret information om disse aktiviteter som før spredningen. Derfor kræves det, at modervirksomheden aflægger koncernregnskab, der viser koncernens forhold, som om der er tale om en samlet virksomhed. Koncernregnskabet udarbejdes ved at sammendrage moder- og dattervirksomhedernes regnskaber og fjerne alle interne forhold, så kun de koncerneksterne forhold, der er relevante for omverdenen, vises. Det er i princippet det samme, der sker i et årsregnskab, hvor man heller ikke indregner interne bevægelser, fx et internt salg af varer fra en afdeling til en anden. Ved en koncernetablering består både den erhvervende virksomhed (modervirksomheden) og den erhvervede virk- somhed (dattervirksomheden) naturligvis fortsat. Koncernregnskabets fjernelse af de selskabsretlige slør mellem virksomhederne sker kun med henblik på aflæggelse af koncernregnskabet. Ved fusion sker der i princippet det samme. Regnskaberne lægges sammen, og man fjerner de interne forhold, så kun de for omverdenen relevante eksterne forhold fremgår af regnskabet for den fusionerede virksomhed. Her er det selskabsretlige slør imidlertid helt væk, idet der efter fusionen kun er én virksomhed tilbage. Denne regnskabsmæssige lighed mellem de to sæt af dispositioner betyder, at det er praktisk at behandle koncern- regnskaber og fusionsregnskaber i sammenhæng. Derfor er de to sæt samlet i dette afsnit. Ved spaltning af virk- somheder indgår der ofte fusionselementer i den samlede disposition. Afsnittet indeholder derfor også en bestem- melse, der tillige gør reglerne anvendelige på spaltning. Det er også princippet i IAS 22, der grundlæggende ikke skelner synderligt mellem "economic" eller "legal merger" (koncernetablering eller fusion). Koncernregnskabsreg- lerne findes navnlig i IAS 27, der i store træk svarer til forslagets og 7. direktivs regler. Afsnittet indeholder to sæt af regler for koncernregnskaber. Ét sæt — kapitel13 — der afgør hvilke virksomheder, der skal aflægge koncernregnskaber. Her forudsættes det, at selve det regnskabsmæssige koncernbegreb er defineret, jf. bilag 1, B. Et andet sæt — kapitel 14 — omhandler, hvorledes koncernregnskaber udarbejdes, herunder hvilke dattervirksomheder der kan udeholdes af koncernregnskabet som sådan. Reglerne om koncernbegrebet og udeholdelse søger tilnærmelsesvist at udsondre den reelle, økonomiske koncern, som er relevant for regnskabsbrugerne. Den behøver altså ikke at være den samme som den selskabsretlige koncern, til trods for at det selskabsretlige og det økonomiske koncernbegreb ligger tæt på hinanden. Det samme gælder for det konkurrenceretlige koncernbegreb, for slet ikke at tale om det skatteretlige begreb. Begreberne er forskellige, fordi de skal tilgodese forskellige formål.
Reglerne om koncernregnskaber er drøftet mere detaljeret i Regnskabsrådets rapport, afsnit 11.
Forslaget bestemmer i stk. 1, at modervirksomheder, der er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktiesel- skaber), anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde eller erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar om- fattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt de interessentskaber og kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter eller komplementarer er kapitalselskaber, skal aflægge koncernregnskab. Dette svarer til forsla- gets § 3, stk. 1, og til gældende ret. For videre at sikre overensstemmelse mellem modervirksomhedens årsregnskab og koncernregnskabet er det be- stemt i forslagets § 4, stk. 4, at meget små erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der er modervirksomhed for en koncern, der skal aflægge koncernregn- skab efter denne lov, skal aflægge årsregnskab uanset modervirksomhedens egen størrelse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1371
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease