EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 111, stk. 3, nr. 2, ændres »Rådets direktiv 1983/349/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

Lovbemærkninger Det foreslås, at direktivhenvisningen i § 111, stk. 3, nr. 2, ændres til det nye regnskabsdirektiv, som fremover er gældende på området.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 111, stk. 1, ændres »§ 114,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3, eller § 114, stk. 2,«.

Lovbemærkninger Efter § 111, stk. 1, kan en modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, undlade at udarbejde et koncernregnskab. Ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 blev der i § 111 indsat et stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne hertil, jf. Folke- tingstidende 2005-06, A, L 50 som fremsat, side 1746, at selvom § 111, stk. 1, alene henviser til § 114, finder stk. 3 tillige anvendelse på de situationer, hvor alle dattervirksomheder på grund af ubetydelighed kan udeholdes fra konsolideringen, jf. lovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Efter artikel 23, stk. 10, litra a, i regnskabsdirektivet er en modervirksomhed undtaget fra udarbejdelse af koncern- regnskab, hvis den kun har dattervirksomheder, som er uvæsentlige både individuelt og samlet set.

Det foreslås derfor at præcisere § 111, stk. 1, ved i bestemmelsen at indsætte en henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3, så det fremgår direkte, at undtagelsen også finder anvendelse ud fra en væsentlighedsbetragtning. Herved imple- menterer bestemmelsen artikel 23, stk. 10, litra a, i regnskabsdirektivet. Efter § 13, stk. 1, nr. 3, skal alle relevante forhold indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for betydelige, skal sådanne flere forhold dog indgå. Hvorvidt en modervirksomhed med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 3, kan undlade at udarbejde koncernregnskab efter § 111, stk. 1, skal derfor afgøres på baggrund af en samlet vurdering af væsentligheden af den enkelte dattervirksomhed og væsentligheden af dattervirksomhederne.

Samtidig foreslås henvisningen i § 111, stk. 1, til § 114 præciseret, så der henvises til § 114, stk. 2, da undtagelsen fra konsolidering fremgår af § 114, stk. 2.

Gældende bestemmelse § 112. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, og 1) den højere modervirksomhed a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomheds- kapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1385

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease