Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
er det en betingelse, at den højere modervirksomhed udarbejder et koncernregnskab og, hvor relevant, en konsoli- deret ledelsesberetning efter regnskabsdirektivets krav, efter IFRS eller efter regler, som i det mindste er ligevær- dige med direktivet eller IFRS. I praksis kan den højere modervirksomhed uden for EU/EØS, der udarbejder koncernregnskab, være omfattet af regler, der ikke stiller krav om en ledelsesberetning - eksempelvis IFRS eller US GAAP. Regnskabsdirektivet er på dette område således mere lempeligt end årsregnskabsloven, idet muligheden for at undlade at udarbejde koncern- regnskab efter lovens § 112, stk. 2, forudsætter, at det koncernregnskab, som den danske modervirksomhed indgår i, indeholder en konsolideret ledelsesberetning. Det foreslås derfor, at ordlyden i § 112, stk. 2, nr. 2, tilpasses ordlyden i artikel 23, stk. 8, litra b, i regnskabsdirek- tivet. Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den danske modervirksomheds mulighed for at undlade at udarbejde koncernregnskab - hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed beliggende uden for et EU-/EØS-land - alene forudsætter en konsolideret ledelsesberetning i det koncernregnskab, hvori modervirk- somheden indgår, såfremt den højere modervirksomhed henhører under en lovgivning i et land, der stiller krav om en ledelsesberetning. Det afgørende er således tilgængeligheden af en konsolideret ledelsesberetning i det højere liggende koncernregnskab og ikke en subjektiv vurdering af relevansen heraf.
Ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024 I § 112 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2, er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 128.«.
Lovbemærkninger Efter § 112, stk. 1, i årsregnskabsloven kan en modervirksomhed undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i EU/EØS, og den hø- jere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab og konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med lov- givningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning, jf. § 112, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås at indsætte et nyt § 112, stk. 4, hvorefter en virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2, ikke er undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 128.
Der henvises til det foreslåede § 99 a, stk. 7, med tilhørende bemærkninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, hvorefter en dattervirksomhed, som indgår i en koncern, vil kunne undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledel- sesberetning, hvis modervirksomheden opfylder disse oplysningskrav i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern.
Den foreslåede ændring vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 6, litra a, om ændring af regnskabs- direktivets artikel 23, stk. 4, litra b.
Det foreslåede vil medføre, at selvom en virksomhed, hvis øverste modervirksomhed udarbejder konsoliderede regn- skaber og konsoliderede ledelsesberetninger, kan denne således være undtaget fra kravet om at udarbejde et kon- solideret regnskab, men vil ikke være undtaget fra kravet om bæredygtighedsrapportering, hvis den øverste moder- virksomhed ikke udarbejder en konsolideret bæredygtighedsrapport.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1391
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease