EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering. Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sam- mendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for kon- cernforholdets ophør.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 117. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, så ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber. Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering. Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sam- mendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for kon- cernforholdets ophør. Lovbemærkninger Forslagets § 117, stk. 1, 1. pkt., beskriver sammendragsmetoden, hvor ensartede poster i de konsoliderede regn- skaber lægges sammen post for post. Bestemmelsen viderefører gældende lovs § 58, stk. 2, samt gældende års- regnskabsbekendtgørelses § 14, stk. 1, 2. pkt. Stk. 1, 2. pkt., kræver, at der sker de tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gældende for kon- cernregnskaber. Det vil navnlig være tilfældet med hensyn til omklassifikationer, fordi nogle poster får en anden rolle i koncernsammenhæng, end hvis de kun betragtes ud fra det enkelte selskabs synsvinkel. Endvidere forekom- mer der i koncernregnskabet poster, som ikke findes i årsregnskabet, fx minoritetsinteressers andel af egenkapital og resultat. Da koncernregnskabet beskriver koncernen, kan resultater af dattervirksomheders aktiviteter fra før koncernetab- leringen ikke indregnes i koncernresultatet, jf. stk. 2. På tilsvarende måde skal resultatet fra dattervirksomheden kun indgå frem til det tidspunkt, hvor koncernforholdet ophører, fx fordi dattervirksomheden afhændes, jf. stk. 3.

Klassifikation

Gældende bestemmelse § 118. Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse skal op- stilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2- 4. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregn- skabet også følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4. Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke-konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis kapitalinteresser, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance. Stk. 3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1. Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost under »Egenkapital«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat skal opføres som en særskilt post i ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud.

1400 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease