Kapitel 8 Pengestrømsopgørelse
EY's holdning Det er vores vurdering, at klassifikation af indbetalingen fra den finansielle virksomhed af- hænger af, om der er sket ophør af indregning af tilgodehavendet. Kun i de tilfælde, hvor factoringaftalen medfører ophør af indregning af det oprindelige tilgodehavende, vil det efter EY's vurdering være rigtigt at betragte indbetalingen på samme måde som alle øvrige indbe- talinger fra salg af varer og tjenesteydelser og dermed klassificere den som en driftsaktivitet. Hvis tilgodehavendet ikke ophører med at være indregnet, skal indbetalingen efter EY's vur- dering betragtes som et kortfristet lån med sikkerhed i tilgodehavendet, og pengestrømmen skal klassificeres på samme måde som alle kortfristede lån og indgå i finansieringsaktiviteter. Den efterfølgende afregning af tilgodehavendet klassificeres som driftsaktivitet og reduktion af gæld (finansieringsaktivitet). I enkelte tilfælde kræves det i factoringaftalen, at kunderne overfører penge direkte til den finansielle virksomhed. Hvis overførslen fra den finansielle virksomhed til virksomheden ikke giver grundlag for ophør af indregning af tilgodehavendet, er det EY's vurdering, at virksom- heden kan anvende en af følgende to metoder til at præsentere den efterfølgende betaling fra kunden til den finansielle virksomhed: ▪ Anse det som en ikke-likvid transaktion. Der præsenteres ingen pengestrømme på tidspunk- tet for det endelige ophør af indregning af tilgodehavendet og den tilhørende factoring- gæld. ▪ Anse det som en likvid transaktion, hvor factoringselskabet inddriver indbetalingerne som agent for virksomheden og derefter afregner den modtagne afregning af virksomhedens gæld til den finansielle virksomhed. I dette tilfælde vil virksomheden rapportere en penge- strøm fra kunden som driftsaktivitet og en pengestrøm til den finansielle virksomhed som finansieringsaktivitet.
Den valgte metode skal oplyses under anvendt regnskabspraksis.
Det ses i praksis, at en virksomhed som køber af varer og tjenesteydelser, ønsker at udskyde de udgående pengestrømme gennem en ordning med en finansiel mellemmand – et såkaldt Supply Chain Finance-arrangement (SCF). IFRIC IC offentliggjorde i december 2020 en Agenda Decision vedrørende SFC-arrangementer. Et typisk SCF-arrangement er et arrangement mellem en køber (initiativtager), et pengeinstitut og en leverandør, hvor pengeinstituttet på vegne af køber afreg- ner købsfakturaen for varer eller tjenesteydelser til leverandøren, og køber afregner beløbet over for pengeinstituttet på samme tidspunkt eller på et senere tidspunkt. I dette tilfælde vil der opstå pengestrømme, når gælden til pengeinstituttet afvikles. Virksomheden skal i pengestrømsopgørel- sen vurdere, om disse pengestrømme er en driftsaktivitet eller en finansieringsaktivitet, og kon- klusionen vil være baseret på vurderinger svarende til dem, der benyttes for udskudt betaling. Vurderingen af substansen af arrangementet, samt klassifikationen af arrangementet i balancen, kan være en hjælp til at vurdere præsentationen i pengestrømsopgørelsen. Læs mere om denne vurdering særskilt i afsnit 14.8 Andre praktiske klassifikationsudfordringer . Hvis virksomheden har vurderet, at den relaterede forpligtelse skal klassificeres som en del af arbejdskapitalen (leveran- dørgæld eller anden gæld), som anvendes i virksomhedens omsætningsskabende aktiviteter, skal virksomheden præsentere pengestrømmene fra indfrielse af forpligtelsen som en del af likviditet fra driftsaktivitet. Omvendt, hvis virksomheden har vurderet, at den relaterede forpligtelse skal klassificeres som en del af gæld til pengeinstitutter, skal virksomheden præsentere pengestrømmene til indfrielse af forpligtelsen som finansieringsaktivitet. I de arrangementer, hvor der ikke opstår faktiske penge- strømme mellem virksomheden og pengeinstituttet, præsenteres transaktionen uden for penge- strømsopgørelsen (ikke-likvide transaktioner).
Supply Chain Financing
140 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease