EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Stk. 7. Oplysningerne i stk. 1-6, kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-6 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses 1) navn og hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, 3) grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme, 4) en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og 5) om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt. Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal oplyses 1) navn og hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og 3) om virksomheden er målt efter indre værdis metode, jf. § 84. Stk. 3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses 1) navn og hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og 3) grundlaget for den fælles ledelse. Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Lovbemærkninger Forslagets § 127 svarer i sin hovedbestanddel indholdsmæssigt til gældende årsregnskabsbekendtgørelses § 22, der er en implementering af 7. direktivs artikel 34, nr. 2-5. Dog er oplysningskravene vedrørende dattervirksomhe- der suppleret med krav om oplysning om årsagen til udeholdelse af konsolideringen og til ikke at indregne goodwill m.v. i forbindelse med koncernetablering. Det sidste er et nyt krav som følge af den nye mulighed for at undlade at indregne goodwill under henvisning til undtagelsesmulighederne i forslagets § 123.

Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 § 127, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) om virksomheden er indregnet og målt efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 119, stk. 1, 2. pkt., jf. § 43 a, stk. 6.«

Lovbemærkninger Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 127, stk. 2, angiver kravene til noteoplysninger om associerede virksomheder. Den foreslåede ændring i årsregnskabslovens § 127, stk. 2, nr. 3, skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 119, stk. 1, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 41), hvoraf det fremgår, at kapitalandele i associerede virk- somheder som hidtil skal indregnes efter indre værdis metode efter reglerne i den foreslåede § 43 a, stk. 2-5 (for- slagets § 1, nr. 15) i koncernregnskabet.

1432 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease