Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 6. Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regn- skabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens årsrapport for det føl- gende regnskabsår revideres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens års- rapporter skal revideres, med op til 2 regnskabsår. Stk. 7. Hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved gennemgang af årsrapporten i henhold til § 159 konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan styrelsen beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke kan anvendes af virksomheden for det følgende regnskabsår. Virksomhedens årsrapport for dette regnskabsår skal i sådanne tilfælde revideres. Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 135 har alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C eller D pligt til at lade deres årsrapport revidere af en statsautoriseret eller registreret revisor. Den foreslåede ændring i § 135, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 48, vil medføre, at virksomheder i regnskabsklasse B, der ikke overskrider to af de i bestemmelsen anførte størrelser i to på hinanden følgende år, kan undlade at lade deres årsrapport revidere. Dog vil virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheder, samt erhvervsdrivende fonde altid være omfattet af revisionspligten uanset størrelse, jf. forslaget til stk. 2 og 3. Forslaget udelukker ikke, at en virksomhed, som er fritaget for revisionspligt, frivilligt vil kunne vælge at få sin års- rapport revideret eller på anden måde gennemgået af en revisor, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 135 a, stk. 1. Det foreslås, at reduktionen af revisionspligten for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B gennemføres i flere trin for at gøre det muligt at høste erfaringer hermed. Forslagets § 6 indeholder derfor en revisionsklausul, hvorefter der skal fremsættes forslag om revision af årsregnskabslovens § 135. Dette skal tidligst ske i folketingsåret 2009- 2010. De foreslåede størrelsesgrænser i § 135, stk. 1, 2. pkt., vil således i de følgende år blive underkastet fornyet vurdering. I den forbindelse vurderes det, om det særligt ud fra en skatte- og afgiftskontrolvinkel er forsvarligt at gennemføre en yderligere reduktion af revisionspligten omfattende flere virksomheder i regnskabsklasse B. Bestemmelsen finder alene anvendelse på virksomheder, der er omfattet af reglerne for regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, nr. 1. Eventuelle virksomheder i regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber), der måtte opfylde de anførte størrelsesgrænser, vil således ikke kunne undlade at lade deres års- rapport revidere. Dette er i overensstemmelse med årsregnskabslovens princip om, at virksomheder i regnskabs- klasse D — uanset størrelse — altid skal følge lovens mest omfattende krav. Virksomheder i regnskabsklasse B, der opfylder de foreslåede størrelseskriterier for at undlade revision af årsrap- porten, og som frivilligt vælger at aflægge årsrapporten efter en højere regnskabsklasse eller efter IAS/IFRS, kan ligeledes benytte undtagelsen. Betingelsen for fritagelse for revisionspligt efter den foreslåede bestemmelse base- res således alene på, at virksomheden er omfattet af regnskabsklasse B, og ikke på, om virksomheden frivilligt væl- ger at følge regnskabsregler, som følger af en højereliggende regnskabsklasse eller IAS/IFRS. Derved opretholdes de grundlæggende forudsætninger i årsregnskabslovens byggeklodsmodel, hvorved det altid er muligt for virksom- hederne at tilvælge regler efter en højereliggende regnskabsklasse, selvom virksomheden isoleret set størrelses- mæssigt er omfattet af en lavereliggende regnskabsklasse. Regnskabsreglerne for en højere regnskabsklasse er altid mere omfattende og giver regnskabsbrugeren flere og bedre informationer end reglerne for en lavere regnskabs- klasse. Tilvalg af regler i en højere regnskabsklasse er derfor i regnskabsbrugerens interesse. Undladelse af revision af årsrapporten for virksomheder, som efter bestemmelsen er fritaget, skal således ikke begrænse virksomhedens incitament til i regnskabsbrugerens interesse at tilvælge regler for en højereliggende regnskabsklasse.
Byggeklodsmodellen er beskrevet under de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1. Det er i byggeklodsmodellen ikke hensigten at begrænse virksomhedens tilvalg af højereliggende regnskabsregler, men tværtimod hensigten at
1460 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease