EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Bestemmelsen, der har baggrund i direktivets artikel 48b, indebærer, at en modervirksomhed, der jf. stk. 1 har været forpligtiget til at udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, fordi koncernens nettoomsætning i regnskabsårene 20xx og 20xx+1 overskred 5,6 mia. kr., ikke længere vil være forpligtet, når nettoomsætningen i begge regnskabsårene 20xx+2 og 20xx+3 ikke længere overskrider 5,6 mia. kr. I eksemplet kan modervirksomhe- den første gang undlade at udarbejde en rapport for regnskabsåret 20xx+3.

Det følger af det foreslåede § 137 b, stk. 4, at ved beregning af nettoomsætningen finder § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., anvendelse.

Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 2, 2. pkt., skal nettoomsætningen forhøjes eller formindskes forholds- mæssigt, hvis et regnskabsår er kortere eller længere end 12 måneder, så der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder. Bestemmelsen er relevant i tilfælde, hvor der er tale om virksomhedens første regnskabsår, eller hvor et regnskabsår ændres, og omlægningsperioden afviger fra et normalt regnskabsår på 12 måneder. Det kan fx være i forbindelse med etablering af koncernforhold. Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, om tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra investerings- virksomhed ved opgørelsen af nettoomsætning i forbindelse med beregning af størrelsesgrænser finder ikke tilsva- rende anvendelse.

Ændret ved lov nr. 1755 af 29. december 2025 I § 137 b indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Den i stk. 1 omhandlede modervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at moder- virksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.«

Lovbemærkninger Det følger af § 137 b, at en modervirksomhed, der aflægger koncernregnskab, og hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning to regnskabsår i træk overskrider 5,6 mia. kr., skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplys- ninger vedrørende alle virksomheder i koncernen. Det foreslås i § 137 b, stk. 5, at den i stk. 1 omhandlede modervirksomheds ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, har ansvaret for at sikre, at modervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med §§ 137 f og 137 g.

Forslaget vil implementere artikel 48 e, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være ledelsen i en modervirksomhed, som omfattes af § 137 b, stk. 1, der vil have ansvaret for at sikre, at modervirksomhedens rapport om indkomstskatteoplysninger udarbejdes i overensstemmelse med de gældende krav til indholdet af rapporten. Ledelsen, der vil skulle forstås i overensstem- melse med definitionen i årsregnskabslovens bilag 1, A, nr. 6, vil have det overordnede ansvar for virksomhedens anliggender, herunder også for, at virksomheden overholder kravene i den til enhver tid gældende lovgivning. Gældende bestemmelse § 137 c. En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og som ikke indgår i en koncern, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 137 f og 137 g, hvis virksomhedens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr., medmindre virksomheden udelukkende har erhvervsmæssig aktivi- tet i Danmark. Stk. 2. Virksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når dens årlige nettoomsætning i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1507

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease