Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
For bilag II gælder det, at hvis et land eller skattejurisdiktion den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrø- rer, og den 1. marts i det foregående regnskabsår var opført i bilaget, vil oplysninger om aktiviteter i det pågæl- dende land skulle præsenteres separat. Det betyder, at hvis en virksomhed udarbejder en rapport vedrørende regn- skabsåret 20xx, vil den separat skulle præsentere oplysninger om aktiviteter i et land, der var på listen både den 1. marts i regnskabsåret 20xx og den 1. marts i regnskabsåret 20xx-1. Formålet med EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner er at tilskynde til positive ændringer i de opførte jurisdiktioners skattelovgivning og -praksis. EU har en række kriterier for optagelse på listen, der tager udgangspunkt i bl.a. gennemsigtighed på skatteområdet og fair beskatning. Bilag I lister de lande, der ikke lever op til kriterierne, mens bilag II lister de lande, der ligeledes ikke lever op til kriterierne, men som har givet tilsagn om at gennemføre reformer. Listen ajourføres som udgangspunkt to gange årligt og vedtages af EU's Råd af økonomi- og finansministre af (Økofinrådet), hvorefter den offentliggøres i EU-tidende.
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 4, at for øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne samlet.
Bestemmelsen indebærer, at hver oplysning efter stk. 2 præsenteres samlet for de aktiviteter, der hverken udøves inden for EU/EØS eller udøves i skattejurisdiktioner, der er anført i bilag I eller bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, (EU-Tidende C 64, 21. februar 2023, s. 17).
Det følger af det foreslåede § 137 g, stk. 5, at oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.
Af hensyn til at undgå unødige byrder for de omfattede virksomheder og filialer kan oplysningerne gives med ud- gangspunkt i den rapport, som de omfattede virksomheder og filialer måtte indgive til told- og skatteforvaltningen om deres økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden efter skattekontrollovens §§ 48-52. Det betyder, at virksomheder og filialer, der er omfattet af §§ 137 b-137 e, kan vælge at anvende den begrebsramme, der er anvendt som grundlag for de oplysninger, de indgiver til told- og skatteforvaltningen, hvor der er sammenfald mellem de specifikke oplysningskrav. Begrebsrammen tager udgangspunkt i standardskabelonen til OECD's Trans- fer Pricing Guidelines kapitel V, hvor OECD har defineret en række centrale begreber for at sikre en ensartet im- plementering af rapporteringsforpligtelsen. Dette indebærer bl.a., at ved oplysninger om indtægter m.v. i de enkelte jurisdiktioner kan disse beregnes både efter de metoder, som anvendes til brug for koncernregnskabet og de metoder, som er anvendt ved udarbejdelse af de lokale regnskaber.
Hvor en virksomhed eller filial i overensstemmelse med § 137 j skal indsende en rapport, som en anden virksomhed har udarbejdet, vil denne rapport tilsvarende kunne være udarbejdet med udgangspunkt i OECD's begrebsramme.
Ændret ved lov nr. 1755 af 29. december 2025 I § 137 g, stk. 1, nr. 1, ændres »Navn og cvr-nummer på den virksomhed eller filial« til: »Navn, hjemsted og cvr- nummer på den virksomhed eller navn, adresse og cvr-nummer på den filial«.
Lovbemærkninger Ifølge § 137 g, stk. 1, nr. 1, i årsregnskabsloven, skal en rapport om indkomstskatteoplysninger indeholde oplysnin- ger om navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten, og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, som rapporten vedrører.
1520 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease