EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 - 13. udga…

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Lovbemærkninger I de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens § 138, stk. 2, 1. pkt., § 141, stk. 2, 4. pkt., og to steder i § 164, stk. 2, henvises til den gældende § 135 a.

Det foreslås, at henvisningerne i ovennævnte bestemmelser til § 135 a ændres, så der henvises til § 135 b.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at lovforslagets § 36, nr. 13 og 14, hvorefter der foreslås en nyaffattelse af § 135 a, og den gældende § 135 a foreslås videreført i § 135 b. Ændringerne fra den gældende § 135 a til forslagets § 135 b har ingen betydningen for anvendelsen af de bestemmelser der konsekvensrettes i. Der henvises til be- mærkningerne til lovforslagets § 36, nr. 13 og 14. Gældende bestemmelse § 142. Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virk- somheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 142. Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virk- somheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Lovbemærkninger Af hensyn til kreditorernes interesser foreslås det i lighed med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nuværende praksis, at kravet om indsendelse af årsrapport opretholdes ved andre bestræbelser på rekonstruktion af virksomheden end de i §§ 140 og 141 nævnte.

Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i Danmark

Gældende bestemmelse § 143. Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet. Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under. Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, kan ind- sendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksom- heden. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 143. Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen se- nest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet. Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1553

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease