Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
totalindkomst, egenkapitalopgørelsen og pengestrømsopgørelsen, samt en række obligatoriske elementer. Op- mærkningskravet udvides, herunder til udvalgte noteoplysninger, for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2022 eller senere. I forbindelse med opmærkningen skal virksomhederne anvende XBRL-opmærkning gennem en central ESEF-takso- nomi eller anvende virksomhedsspecifikke taksonomielementer. Virksomhederne skal desuden indlejre opmærknin- gerne i virksomhedernes årsrapporter i XHTML-format ved brug af Inline XBRL-specifikationer. Det følger af artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 med senere ændringer om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipa- pirer er optaget til handel på et reguleret marked (herefter Transparensdirektivet), at den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet) skal have bemyndigelse til at undersøge, om de i direktivet nævnte oplysninger er udfærdi- get i overensstemmelse med det relevante regelsæt for rapportering af oplysninger og træffe passende foranstalt- ninger, hvis overtrædelser afsløres. I henhold til Transparensdirektivets artikel 4, skal udstederne offentliggøre en årsrapport. Da oplysninger efter arti- kel 8 i taksonomiforordningen skal indgå i årsrapporten, vil de være omfattet af den kontrol, som den kompetente myndighed skal udføre efter artikel 24 i Transparensdirektivet. I forhold til kontrollen med de børsnoterede ikke-finansielle virksomheder, så træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsy- nets sted i forbindelse med kontrollen af årsrapporten. Erhvervsstyrelsen påser således regeloverholdelsen i den samlede årsrapport, herunder også overholdelsen af information i ledelsesberetningen, blandt andet oplysninger om virksomhedens samfundsansvar. I henhold til transparensdirektivets artikel 4, stk. 7, skal virksomhederne offentliggøre en årsrapport, som er udar- bejdet i et fælles elektronisk rapporteringsformat, hvor kravene er nærmere præciseret i ESEF-forordningen. I for- hold til Erhvervsstyrelsens kontrol af de børsnoterede ikke-finansielle virksomheders årsrapporter, vil efterlevelse af kravene i ESEF-forordningen derfor indgå ved kontrollen af den samlede årsrapport.
Det må forventes, at kontrollen bliver koordineret af ESMA på europæisk niveau, hvilket også er forudsat i Transpa- rensdirektivets artikel 25.
Det foreslås derfor i § 159 b at indsætte et nyt nr. 12 om kontrol med overholdelse af kravene i artikel 8 i taksono- miforordningen og et nyt nr. 13 om kontrol med overholdelse af kravene i ESEF-forordningen til den generelle be- stemmelse om Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol i årsregnskabslovens § 159, stk. 1. Det foreslåede medfører, at Erhvervsstyrelsen vil få hjemmel til at kontrollere overholdelsen af artikel 8 i taksono- miforordningen og overholdelsen af ESEF-forordningen og til at anvende de reaktioner, der følger af § 161 i års- regnskabsloven i tilfælde af overtrædelser.
Ændret ved lov nr. 1602 af 17. december 2024 I § 159 b, stk. 1, indsættes efter nr. 14 som nyt nummer: »15) Kønsbalanceloven.« Nr. 15 bliver herefter nr. 16.
Lovbemærkninger Det følger af § 159 i årsregnskabsloven, at Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårs- rapporter for statslige aktieselskaber samt delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til han- del på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som modtages med henblik på offentliggørelse. Bestemmelsen fast- sætter desuden, at for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1619
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease