Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.
5) Regler udstedt i medfør af loven og forordningerne i nr. 1-4.«
Lovbemærkninger Efter årsregnskabslovens § 161 a, stk. 2, påser Erhvervsstyrelsen, at års- og delårsrapporter, aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, overholder de inter- nationale regnskabsstandarder samt regler i eller fastsat i medfør af årsregnskabsloven. De regler, hvis overholdelse Erhvervsstyrelsen efter stk. 2 påser, er internationale regnskabsstandarder fastsat efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (forordning ((EF) nr. 1606/2002, "IFRS-forordningen"), årsregnskabsloven og øvrige regler fastsat i henhold til årsregnskabsloven. Kontrollen omfatter hele årsrapporten, herunder også information der fremgår af årsrapportens ledelsesberetning.
Det foreslås § 161 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårsrapporter, aflagt af virksomheder omfattet af regnskabs- klasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, overholder følgende:
1) Denne lov.
2) Reglerne i de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
3) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.
4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.
5) Regler udstedt i medfør af loven og forordningerne i nr. 1-4.
I det foreslåede oplistes de regler, som Erhvervsstyrelsen vil kontrollere overholdelsen af. Foruden årsregnskabslo- ven og IFRS-forordningen, som allerede er omfattet af gældende stk. 2, foreslås det, at taksonomiforordningen ((EU) 2020/852) med senere ændringer og ESEF-forordningen ((EU) 2018/815) med senere ændringer, vil blive tilføjet til rækken af regler, som Erhvervsstyrelsen vil kunne påse overholdelsen af ved kontrol af års- og delårsrapporter aflagt af virksomheder i regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i EU/EØS.
Det foreslås i nr. 1, at Erhvervsstyrelsen kontrollerer overholdelsen af årsregnskabsloven.
Det foreslåede nr. 1 vil være en videreførelse af gældende § 161 a, stk. 2, og det foreslåede vil ikke medføre en realitetsændring af gældende ret, for så vidt angår Erhvervsstyrelsens kontrol med årsregnskabslovens regler.
Det foreslås i nr. 2, at Erhvervsstyrelsen kontrollerer overholdelsen af de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om an- vendelse af internationale regnskabsstandarder.
Med det foreslåede vil IFRS-forordningen, som allerede er omfattet af gældende § 161 a, stk. 2, benævnes med forordningsnummer, så identifikation af det rette regelsæt sikres.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | 1639
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease