Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Indregnes finansieringsomkostninger i kostprisen, skal årets indregnede finansieringsomkostnin- ger oplyses for hver regnskabspost under immaterielle aktiver.
Finansierings- omkostninger, § 59
I noterne til årsregnskabet skal virksomheder i regnskabsklasse C og D vise anlægsnoter for im- materielle aktiver. Se eksempel i afsnit 36.9 Anlægsnote for langfristede aktiver .
Anlægsnote, § 88
Virksomheder i regnskabsklasse B har ikke pligt til at indarbejde anlægsnoter i årsregnskabet.
EY's holdning Efter EY's opfattelse er der tale om en administrativ lempelse, der er uden reel substans. Ud- arbejdelse af et anlægskartotek vil fortsat være nødvendigt til opgørelse af afskrivninger og regnskabsmæssig gevinst eller tab ved salg af immaterielle aktiver. Desuden er anlægsnoten et vigtigt informationsgrundlag, fx ved anvendelse af virksomhedspant eller andre sikkerheds- stillelser i aktiver. Endelig er det EY's opfattelse, at fritagelse fra kravet om anlægsnoter er et tilbageskridt for informationsniveauet i årsrapporterne, idet anlægsnoterne giver væsentlig information om investeringsniveau, niveau for af- og nedskrivninger m.v. Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal oplyse om de særlige forudsætninger, der ligger til grund ved indregning og måling af udviklingsprojekter. Dette gælder også for virksomheder i regnskabsklasse B og C (mellem), som vælger at aktivere udviklingsprojekter. Der skal konkret oplyses om de særlige forudsætninger, som virksomheden har anvendt i forbin- delse med indregning og måling af udviklingsprojekterne. Det kan for eksempel være oplysninger om den forventede fremdrift i projekterne og det forventede marked for det udviklede produkt m.v. Oplysningerne skal være konkrete i forhold til de enkelte projekter. Erhvervsstyrelsen har i deres vejledning om indregning af materielle anlægsaktiver i henhold til årsregnskabsloven vurderet, at kravet alene er relevant for ikke-færdiggjorte udviklingsprojekter. Styrelsens begrundelse er, at færdigudviklede projekter antages at være i brug og dermed skabe indtægter for virksomheden, samtidig med at de afskrives over brugstiden.
Særlige forudsæt- ninger for indregning, § 88 a
Virksomheder, der indregner udviklingsomkostninger i balancen, skal binde et beløb på egenkapi- talen, svarende til de indregnede udviklingsomkostninger. Læs mere om reserven for udviklings- omkostninger i afsnit 25.10 Reserve for udviklingsomkostninger .
Egenkapital- reserve, § 83
Særlige oplysningskrav ved måling til dagsværdi
I det tilfælde, hvor virksomheder i regnskabsklasse B til D måler immaterielle aktiver til dagsværdi, jf. § 41, skal der oplyses om den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været ind- regnet, hvis måling til dagsværdi ikke var valgt.
§ 58, nr. 1
Der skal oplyses om den regnskabsmæssige værdi af de enkelte regnskabsposter, som om opskriv- ning ikke havde været foretaget. Der er tale om et forholdsvist byrdefuldt oplysningskrav, der principielt medfører krav om, at virksomheden fører to anlægskartoteker. Et kartotek efter § 41 og et kartotek efter princippet om kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Det er værd at bemærke, at elementer som dekomponering og løbende revurdering af aktivets restværdi efter begge principper er med til at gøre dette oplysningskrav ganske byrdefuldt. Virksomheder i regnskabsklasse B til D skal ved måling af immaterielle aktiver til dagsværdi efter § 41 ikke oplyse om værdiansættelsesmetoder og centrale forudsætninger, der er anvendt ved måling af dagsværdien. Oplysningskravet i loven gælder alene ved dagsværdimåling, jf. §§ 37, 37 a og 38.
§§ 53 og 58 a
280 | Indsigt i årsregnskabsloven 2026/27 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease